Mar 4, 2021
Er du bekymret for om dit barn er ved at udvikle et
uhensigtsmæssigt forhold til vægt, krop, mad og spisning?
Som forælder vil man ubetvivlet sit barn det allerbedste og man vil
gøre hvad som helst for at give det de bedste kår - men hvad gør
man i forhold til spisning og vægt?
Hvad hvis man selv har udviklet en forstyrret spiseadfærd eller
endda en spiseforstyrrelse?
I denne vigtige episode af podcasten VÆGTVINDER gennemgår jeg syv
konkrete områder, hvor du som forældre kan sætte ind for at
minimere risikoen for at dit barn udvikler uhensigtsmæssige
spisemønstre.
GRATIS guide: 'Slip sukkertrangen' - hent den
her!
Transskription af udsendelsen:
Hej og velkommen til.
I denne uge, hvor denne episode af podcasten VÆGTVINDER
udgives, er temaet børn, mad og spisning
Derfor skal det i dag skal det handle om hvordan du kan
minimere risikoen for at dine børn får et anstrengt og
uhensigtsmæssigt forhold til krop, mad, vægt og spisning.
For som mor vil man gøre ALT for sine børn – for at skåne dem
for de pinsler man selv har gået igennem, men hvad gør man når man
selv har et anstrengt forhold til krop og spisning eller endda en
spiseforstyrrelse – hvordan undgår man eller minimerer man risikoen
for at give det videre til sine børn?
Vi ved i dag, at rigtig mange af de voksne der lider af
forskellige grader af forstyrret spisning helt hen til deciderede
spiseforstyrrelser, har tilegnet sig denne adfærd op igennem
barndommen og ungdommen.
Selvom du ikke selv har et besværet forhold til krop og
spisning, så kan du med fordel lytte med alligevel således at du
bedst muligt hjælper dine børn på det område.
Inden vi dykker ned i det vil jeg lige præsentere mig selv, jeg
er Gitte Boesen, Vægttabsmentor & Vanecoach jeg hjælper kvinder med
at opnå et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig
overspisning og du er tunet ind på podcasten VÆGTVINDER.
Jeg gennemgår nu 7 måder eller fokuspunkter, hvormed du
minimerer risikoen for at dit barn får et anstrengt forhold til
krop og spisning – bemærk at jeg siger med vilje minimerer
risikoen. Der er utrolig mange faktorer der spiller ind og du kan
som forældre aldrig beskytte dit barn 100%, så det vi tager
udgangspunkt i dag, er det du kan gøre.
1) Skab en tryg opvækst for dit barn, med plads til at
rumme og tale om følelser og problemer.
At være vokset op i et hjem med misbrugsmønstre og
omsorgssvigt, betyder ikke nødvendigvis at der skabes en
spiseforstyrrelse men der er øget risiko herfor.
Da dette øger sandsynligheden for at historien gentages og at
barnet bliver misbruger.
I barndommen har vi sjældent så meget vi kan ty til andet end
mad. Hvis du er vokset op i et hjem med meget utryghed, er mad
derfor noget af det mest nærliggende at skabe tryghed og trøst
med.
Hvis du i barndommen får lagt denne strategi – altså at mad
giver trøst - vil det ofte hænge ved op i voksenlivet.
Men det behøver ikke at stå så grelt til, for når jeg siger med
plads til at rumme og tale om følelser, så er det fordi at mange
aldrig har lært at håndtere følelser hjemmefra. Børn der er vokset
op i helt klassiske kernefamilier kan have manglet noget helt
essentielt, nemlig muligheden for at lære at håndtere
følelser.
Følelser var og er ofte noget der er blevet gemt væk eller
negligeret. Dette kan gøre, at man som voksen ikke kan håndtere
sine følelser med andet end mad.
2) Stop med at tale om din egen vægt, slankekur, mad
og krop.
Et barn der vokser op med en mor der konstant er på kur og
opmærksom på vægten, vil med større sandsyndlighed selv tage denne
adfærd til sig – også selvom vedkommende ikke har brug for et
vægttab.
Betyder det at du ikke skal tabe dig? Nej, hvis det er et
vægttab du ønsker, skal du selvfølgelig gå efter det, men undlad at
involvere dit barn i processen. Tal ikke om ’fedende fødevarer’ og
vej aldrig hverken dig selv eller din mad foran dine børn.
Uanset hvor ked af det du er af din vægt, så prøv at undlade at
kritisere dig selv og dit udseende højlydt.
Jeg har voksne klienter der stadig kan huske hvordan deres egen
mor gik og kritiserede deres egen krop og vægt – hvordan det
smittede af og de som helt små piger gik og nev sig selv i
maveskindet og ytrede sætninger som
’jeg kan ikke være bekendt at vise mig i det her’ eller ’mor
er for tyk til at X,Y,Z’
Vi ved i dag, at jo mere vi taler om mad, kost krop og vægt med
en dikterende eller fordømmende tone – jo større er risikoen for at
der skabes uhensigtsmæssige opfattelser, tanker og dermed forhold i
vores omgivelser.
Vores børn spejler sig i os – jeg kan selv blive træt af
flosklen, men det gør den ikke mindre sand.
’Vi skal behandle os selv som vi ønsker at vores børn skal
behandle dem selv’ – siger jeg også til mig selv hver
dag.
3) Undgå at sidestille mad og følelser/situationer
både praktisk og igennem samtale.
Eksempelvis at hente en kage hos bageren og sig ’så skal vi
rigtig hygge os’.
Når barnet er ked af det, så prøv at trøste uden det involverer
noget spiseligt
Hvis noget skal fejres så læg vægt på andre måder at
fejre.
Og lige en supervigtig én som jeg selv har fralagt mig. Lær
ikke dine børn at på særlige dage eller i særlige situationer skal
der slik til – den populære fredagsslik kan du med fordel gøre
uforudsigelig. F.eks. den ene uge slik tirsdag eftermiddag og
grøntsagsstænger eller isvand fredag aften. Slik søndag morgen den
tredje uge osv.
Til dette punkt hører også
Tal ikke om sund kost som noget forherliget og forhelliget –
eller som en straf ’nu har jeg spist en lækker flødebolle – så står
den på broccoli i morgen'
Tal ikke om slik og søde sager som noget fanden har skabt og er
helt forfærdeligt – eller som noget du eller dine børn skal gøre
sig fortjent til.
4) Vær opmærksom på de sociale
medier.
Afhængig
af dit barn alder kan du påvirke og ikke mindst tale om hvem de
følger og hvilke signaler der sendes.
Husk ikke at bedømme, hvis de følger nogen du kan se sender
et uheldigt signal, men tal i stedet med dem om det – på deres
præmisser. De er 1000 gange lettere sagt end gjort, men jeg nævner
i dag både de lettere og de sværere ting at efterleve.
Dette råd gælder i øvrigt også dig.
Følger du med på de sociale medier og sammenligner dig
selv med 20 årige modeller, der lever af fars pengepung og kalder
sig selv influencer og vægttabsekspert.
Sammenligning med andre – og særligt på de sociale medier er
den sikre vej til følelse af utilstrækkelighed, uduelighed og ikke
mindst et negativt selvbillede.
Og ved du i grunden hvorfor du sammenligner (og jeg selv falder
i fælden nogle gange)? Fordi det er sådan vi er vokset op.
Sammenligning med søskende, klassekammerater, holdkammerater andre
børn osv osv osv. Den sammenligningskultur kan vi med fordel prøve
at minimere for vores børn.
5) Lad ikke vægten afgøre dit selvværd og
humør.
Undgå at opfordre dit barn til at veje
sig.
Vejestress er en terminologi jeg ofte anvender med mine
VÆGTVINDERE og 1:1 klienter vægten har fået så stor magt at den
styrer om det bliver en god dag, en dårlig dag, hvad personen må
eller ikke må.
Desværre er vi vokset op med et ekstremt vægt-fokus helt fra
besøgene hos sundhedsplejersken. Vi er blevet indprintet hvad vi
bør veje og særligt ’os der var unge i 90’erne hvor modebilledet
var den ekstremt tynde kvinde. Magiske tal på vægten som f.eks.
’under 65 kilo’ er det eneste der spekuleres i.
Selvom vi måske ikke siger de direkte, så er børn kloge – de
fornemmer mors rutiner og overbevisninger.
6) Lad være med at bruge lang tid i køkkenet på at
tilberede mad, du ikke må spise.
Lav én slags aftensmad til alle.
Vidste du at rigtig mange der er spiseforstyrrede, elsker at
bruge tid i køkkenet? Vidste du også at mange spiseforstyrrede har
madblogs og deler ivrigt opskrifter?
Det er synd og samtidig bekymrende.
Jo mere du kan placere dig selv i situationer, hvor du skal
fornægte og bekæmpe trang og lyst, jo mere øges risikoen for at du
opelsker et forstyrret spisemønster hos dig selv og jo større er
sandsynligheden for at dine børn vil kopiere din adfærd eller tage
ved lære af det.
7) Forhandl aldrig om og med mad – ’spis
dine grøntsager så får du en is’ eller ’hvis du rydder op på dit
værelse får du en tyver til bland selv slik’.
Bare stop – jeg har selv gjort det og jeg ved at det 1) både
virker og 2) er en supersimpel måde at få hverdagen til at glide,
men det vil give bagslag for dit barn.
Til sidst vil jeg komme med den
allervigtigste!
Sæt aldrig dit barn på
slankekur – det er den sikre måde at forpurre et sundt
forhold til krop, kost og spisning.
For det første vokser børn i forskellige faser, så det er slet
ikke sikkert at det er et problem om et halvt år når højden er
fulgt med.
For det andet er det meget sundere at veje et par kilo for
meget end at have et forstyrret forhold til mad eller en decideret
spiseforstyrrelse.
Hvis du ønsker at hjælpe dit barn, så server sund mad og
opfordre til fællesbevægelse – tal aldrig til dit barn om dets vægt
og for guds skyld styr uden om diætister.
Fordi emnet er så alvorligt og der ikke skal herske nogen
tvivl vil jeg her opsummere:
1) En tryg opvækst med rum til at være og føle skaber
et sundt fundament for barnet
2) Tal ikke om kost, krop, vægt, spisning – børn skal
ikke forholde sig til den slags, det er
voksenemner
3) Sidestil ikke mad og følelser – giv ikke visse
fødevarer en særlig værdi.
4) Spis varieret og med fokus på mængderne uden at vise
dine børn at du er på slankekur.
5) Overvej om de mennesker, firmaer og profiler du og
dine børn følger på de forskellige medier har menneskepositive og
accepterende budskaber.
6) Stil vægten væk eller nøjes med at veje dig hver 4
uge
7) Brug tid i køkkenet på den mad du ønsker at spise –
stå ikke og lav kage blot for at du ikke må spise
den
8) Spis søde sager en gang i mellem men uden at det er
hver fredag eller hos mormor – afveksling bryder
vanerne.
9) Mad skal spises som energi – ikke som forhandlingsmiddel
10) Sæt aldrig – aldrig – dit barn på slankekur.
Lidt ekstra sul kan dit barn fint vokse fra og uanset, så er det
bedre med et par kilo for meget end et forstyrret forhold til mad
eller en decidiret spiseforstyrrelse.
Puhhh var der nogle stykker, følte du at de ramte dig
lidt?
Det gør de fleste når vi taler om disse sårbare emner, men det
er bare så vigtigt.
Jeg sidder med klienter i dag hvor nogle af dem er over 70 år
og alligevel har de stadig det samme uhensigtsmæssige forhold til
krop, kost og spisning de havde for 10, 30 og 50 år siden – et
forstyrret og usundt forhold forsvinder altså ikke af sig selv, det
skal behandles, men endnu bedre er det, hvis det kan
forebygges.
Og det kan det langt hen ad vejen.
Husk du vidste ikke hvad du ikke vidste, så har du fået nogle
øjenåbnere kan du nu ændre retning – det har ikke været muligt
før.
Meget af dette har jeg også skulle lære i mit voksne liv – det
er hårdt og det er lettere at vende det døve øre til, men indsatsen
vil helt sikkert være dine børns trivsel værd.
Har du selv svært ved at styre din sukkertrang?
Så kan du hente min gratis guide slip sukkertrangen her
www.gitteboesen.nu/sukkertrang
Det er 7 dages guide med forståelse, indsigt og ikke mindst
redskaber til at komme trangen til livs – du finder linket til den
i episodenoterne.
Må du have den bedste dag.