Feb 25, 2021
Denne episode af VÆGTVINDER er er fortsættelsen af miniserien om
forskellige spisemønstre.
I denne episode kigger vi blandt andet på uopmærksomhedsspiseren,
transportspiseren og hyggespiseren, men også den tabubelagte
smugspiser.
Der er masser af indsigt og forståelse omkring de forbistrede
spisemønstre der spænder ben for så mange vægttabssøgende.
Hent gratis-guiden 'Slip sukkertrangen' ved at trykke
her
Transskription af episoden
Hej og velkommen til podcasten VÆGTVINDER.
Lyttede du med sidste uge?
Der handlede det nemlig om uhensigtsmæssige
spisemønstre.
Spisemønstre der måske spænder ben for dit
vægttab.
Jeg har i hvert fald fået meget respons og mange kunne genkende
sig selv i flere af typerne, så jeg har linet en række mere op i
dag.
Er det første gang du lytter med, så hej og velkommen jeg er
Gitte Boesen Vægttabsmentor og Vanecoach, jeg hjælper kvinder med
at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning.
Du er hoppet direkte ned i del to af en miniserie omkring
spisemønstre, så du kan med fordel hoppe tilbage til sidste uges
episode, når denne er slut.
For lige at opsummere, så er spisemønstre den måde, den
sekvens, den udførelse hvormed du ofte spiser – heraf ordet
mønstre.
Vi har alle spisemønstre - spisevaner kan man med lidt god
vilje kalde det.
Nogle af spisemønstrene hjælper os, giver god energi, sund
struktur.
Andre spisemønstre er helt neutrale og er der bare.
Og så er der de uhensigtsmæssige spisemønstre – de spisemønstre
der spænder ben for dig og dine ønsker.
De spisemønstre skal vi tage fat i her i dag – for første
skridt på vejen er altid forståelse for problemet – som min kære
mand siger: ”Måden hvorpå du forstår et problem, dikterer måden
hvorpå du løser det.
Og for at skære det ud i pap, så siger jeg dette fordi mange
fejlagtigt tror, at hvis man ikke kan holde sig til sin
vægttabsplan betyder at man er svag eller ikke har nogen rygrad,
når årsagen i virkeligheden skal findes et andet sted – nemlig et i
forståelsen og i måden hvorpå det løses. For det kan
løses.
Også du kan slippe fri.
Vi har som sagt alle sammen både de hjælpsomme, de neutrale og
de uhensigtsmæssige spisemønstre – forskellen ligger i
fordelingen.
Så mennesker der ikke kæmper med mad , krop, vægt og spisning
har typisk mange af de hjælpsomme eller neutrale mønstre. Hvorimod
os, der har eller stadig kæmper med vægt, krop, spisning mv har
rigtig mange uhensigtsmæssige spisemønstre.
Derudover kan graden af mønsteret variere, så hvad der for mig
har været en kæmpe udfordring ifbm min tidligere
overspisningsadfærd, er måske ikke din, selvom du også kæmper med
overspisning.
Spisemønstrene jeg gennemgår, er et uddrag af de i alt 48
forskelige spisetyper jeg har registreret her i min vægttabsklinik
på Fyn.
Spisemønstre, kalder mine klienter ofte spisemonstre som en
måde at eksternalisere og letteregøre frigørelse fra spisemønstrene
– det kræver nemlig en indsats afhængig af hvilke man kæmpe med,
hvor meget de fylder, hvor længe de har fyldt og hvor mange af dem
du har.
Men lad os komme til sagen.
Spisetype nummer et er
'Smugspiseren'.
Smugspisere er den mest tabubelagte spisetype som jeg arbejder
med til dagligt.
Fyldt med skam og en følelse af, at være den eneste i hele
verden der har det sådan. Smugspiseren spiser- som navnet antyder i
smug – primært fordi vedkommende skammer sig over det at spise. Det
helt forfærdelige ved dette er at det er en ond cirkel – man spiser
i smug, skammer sig hvilket får en til at spise mere. Når man
spiser i smug føler man sig ofte helt alene med sit problem og
skamfyldt.
Derfor opfordrer jeg til igen og igen at vi taler om det åbent
– uden fordømmelse. Når ting bliver italesat, bliver det per
automatik mindre tabubelagt og dermed mindre skamfuldt og det gør
det lettere at adressere.
Så virkelig venner, tal op om det og jeg starter gerne.
Jeg har spist store mængder mad i smug – eller snacks i smug.
Stået med ryggen til selskabet med hovedet inde i skabet for at
spise en ordentlig håndfuld click-mix.
Eller tømme resterne fra aftensmaden uden at putte det på en
tallerken, men bare direkte fra bøtten i køleskabet og blev der
spurgt til det var svaret ’nå men der var ikke nok til at det kunne
gemmes’ – det er i øvrigt meget let at være smugspiser, når man
står for husholding og madlavningen.
Men det er skamfuldt, man ved jo godt at når man gemmer sig for
at spise – så er der noget galt.
Er du i tvivl om du er smugspiser så kan et kendetegn være at
du spiser når resten af huset er gået i seng – eller du tager det
med dig i et andet rum. Eksempelvis med dække under
arbejde.
Det kan også være hvis du skjuler dine spor – eksempelvis gemmer
slikpapiret under andet skrald i skraldespanden eller du smider det
direkte ud i den store skraldespand.
Du kan også købe ekstra ind og skynde dig at spise det i bilen,
gemme indpakningen inden du kommer hjem, så ingen nogensinde
opdager det.
Kære smugspiser, du er ikke alene – første skridt er at
vedkende det. Noglegange er det lettere at vedkende sig det til
fremmede, så hermed en invitation til at vedkende det til mig. Og
du må gerne være anonym.
Du kan altid fange mig på
info@gitteboesen.nu
2)
Uopmærksomhedsspiseren.
Puhhh
jeg har kæmpet meget med denne.
Tidligere da jeg var overspiser kunne jeg sagtens sidde i sofaen og
pludselig se at der var en tom pose slik, men uden at have
registreret hvordan den var landet der?
Jeg boede alene så det kan kun have været mig der har spist
den.
Der har jeg simpelthen bare hentet og fortæret en pose slik – uden
for min bevidsthed. ØV! Hvis jeg da så i det mindste havde nydt
den.
Uopmærksomhedsspiseren er eksempelvis når du går forbi et
bord/skål og hapser automatisk en håndfuld slik, en bolle
etc
Uopmærksomhedsspisere registrerer sjældent før fødevaren er
landet i mavesækken
Et andet scenarie er at du står og laver frikadeller, så ryger
den ene ud på bordet. Så i stedet for at ligge den op på
tallerkenen eller smide den i skraldespanden hvis bordet var
beskidt, så ryger den – haps – ind i munden.
3) Pleaserspiseren – når du er ude og spiser maden for
andres skyld – du er opdraget til at det gør man. Selvom du måske
egentlig ikke er sulten eller maden ikke er fristende. Dette er et
mønster mange af os har fordi vi er opdraget til det– og her kan
jeg som en sidenote pointere, at vi potentielt giver det videre til
vores børn.
Husk at det er okay ikke at spise hvis man ikke er sulten – man
skal ikke spise for andres skyld og andre må ikke give skyldfølelse
hvis der ikke takkes ja!
Jeg oplever at jo yngre en klient jeg arbejder med jo mindre
udpræget er pleaserspiseren, så der er helt sikkert noget
generation der spiller ind.
Hvis du er bange for, hvilke signaler du sender til værten hvis
du ikke spiser, så er en god, men modig måde at adressere det på
være at sige ’jeg har fundet ud af at jeg ofte spiser for andres
skyld, selvom jeg egentlig ikke er sulten. Jeg vil derfor rigtig
gerne takke nej, men du skal vide at jeg er utrolig glad for din
mad og den ulejlighed du har gjort’ – det er svært ikke at modtage
sådan en åben og ærlig besked.
4) Hyggespiseren – vi er bare rigtig mange
der er vokset op med at hygge er lige med spisning.
Prøv at forestille dig en tur i biografen uden popcorn og sodavand?
Eller bland selv slik som er min foretrukne bio-hygge?
Nu kan man sige, at lige nu er det over et år siden at jeg
har været i biografen pga corona, men det kommer nok en
dag.
Vi er rigtig mange der er vokset op med, at hygge er lige med
spisning og lige med spisning af noget sødt eller
kalorierigt.
Og det er der i og for sig ikke noget i vejen med. Problemet
opstår, hvis man kun kan føle hygge igennem spisning og særligt
hvis man ønsker et vægttab
Når hyggen kommer med maden, så er det svært at aflære – for
den ene forudsætter den anden. For rigtig mange er det så indkodet,
at det ikke bare er at sige’ så lader jeg bare være med at spise’ –
og hvis det var 'bare', så gjorde du det bare.
I øvrigt så har jeg en gratis 7-dages guiden slip sukkertrangen
der giver en rigtig god forståelse for hvorfor sukkertrang opstår
og redskaber til hvordan du kan begynde at slippe den, så den ikke
længere styrer dine valg.
Du finder guiden på gitteboesen.nu/sukkertrang
eller ved at klikke på dagens episodenoter.
5) Overspringsspiseren
'A hvaffor én?'
Overspringsspiseren.
Den sniger sig ind på dig, når du står foran en opgave der
virker uoverskuelig, hård eller bare kedelig. Så er det at du lige
pludselig står med snuden i skabet eller er i gang med at spise et
eller andet – præcis som alle andre overspringshandlinger, her
bliver handlingen – altså overspringshandlingen at spise.
Overspringshandlinger er i øvrigt et ’sjovt’ fænomen vi kan
dykke ned i en anden dag, men kort sagt så sker der det at du
overspringshandler, fordi den opgave du sidder med giver en
ubehagelig følelse af uoverskuelighed eller uoverkommelighed og den
følelse vil vi gerne væk fra.
Men vi kan ikke bare tænke os væk.
Vi skal handle os væk – det kan vi så gøre via sociale medier,
rengøring eller mad og spisning mv.
For mig sker det gerne når jeg skal lave regnskab, så
skal jeg være opmærksom på overspringsspiseren – eller hvis jeg
skal have styr på noget teknisk f.eks. på
VÆGTVINDER-platformen.
Og her fik du et lille tip med: vær nysgerrig på hvornår du har det
med at springe til at spise.
Nummer 6) Vanespiseren – i starten var der en
grund – en af de andre.
En vane følger altid et mønster der hedder
Din vane igangsættes af en trigger
Din vane udføres
Du får en belønning for at udføre en vane.
Det kaldes også et vaneloop.
Eksempel:
Du dufter kagen på bordet (trigger)
Du spiser kagen (handling)
Du får en belønning (en god smag, et skud energi, en lille
pause)
Vanespiseren er så forplumret og så indgroet, at nu gør du det
bare.
Hver gang du lander i sofaen, hver gang du får besøg af din gamle
veninde, hver gang du er alene hjemme.
Så opsummeret
1) Smugspiseren
2) Uopmærksomhedsspiseren
3) Pleaserspiseren
4) Hyggespiseren
5) Overspringsspiseren
6) Vanespiseren
Lod du mærke til hvordan mange af mønstrene er startet i
barndommen?
Det er som oftest der vi får bygget mønstrene, men sådan
behøver det ikke at være.
Det kan også komme som voksne.
Og det tyder faktisk på noget godt – nemlig at hvis de kan
komme som voksne, så kan de også forsvinde som voksne.
Og det er ikke engang bare noget der tyder på.
Nej det er noget vi ved
Det er muligt at blive disse mønstre kvit.
Nu har du fået 12 af de spisemønstre jeg ser her i min
vægttabsklinik igen og igen. Som sagt har jeg registret
48.
Udover de gennemgåede, så er der også eksempelvis
kedsomhedsspiseren og stressspiseren som er to af de virkelig store
også.
Tænker du ’ ej, jeg kunne godt bruge at dykke lidt mere ned i
det her’ Så start med at hente guiden ’Slip sukkertrangen’ – her
får du både forståelsen for og nogle gode redskaber til at begynde
at bekæmpe den spisning der ikke handler om reel sult som i et
fysisk behov, men mere om spisemønstrene.
Hent gratis-guiden 'Slip
sukkertrangen' ved at trykke her
Tak fordi du var med, må du have den bedste dag.