Nov 10, 2022
Når det kommer til kroniske tarmsygdomme og følsomme fordøjelsessystemer, så er der en række tiltag du kan gøre for at minimere dine symptomer.
Der er ikke en 'one size fits all' løsning men der er nogle generelle anbefalinger og så har jeg en løsning til dig der gerne vil i gang med at zoome ind på netop dine problemområder, så du kan begynde at afhjælpe dem.
Hvad skal jeg spise når jeg har IBS eller IBD og hvad skal jeg undgå?
Inden jeg dykker ned i kosten så lad mig
differentiere mellem de to sygdomme og den tilstand der hyppigst
diagnosticeres for når det gælder problemer med tarmsystemet og
fordøjelsen.
Colitis Ulcerosa
Colitis ulcerosa som er en
autoimmun inflammatorisk tarmsygdom der ikke smitter. Den viser sig
som en blodig betændelsestilstand i tyktarmen. Sygdommen giver
blodig diarre ofte akkompagneret af pus og et meget ustabilt
afføringsmønster.
Colitis Ulcerosa kommer i
udbrud i perioder og ligger i dvale i perioder. Sygdommen kræver
medicinsk behandling og for nogle også fjernelse af dele af
tarmen.
Jeg har været diagnosticeret med
colitis ulcerosa siden 2006 - dette kan du læse meget mere om
her https://www.gitteboesen.nu/blog/irritabel_tarm
Morbus Crohn
Morbus Crohn eller Crohns
sygdom, som den også kaldes, er ligeledes en autoimmun
inflammatorisk tarmsygdom der ikke smitter. Crohn viser sig også
ved betændelsestilstande, men disse kan findes hele vejen igennem
mave-tarmsystemet fra mundhulen til endetarmen. Typisk rammen dog
tynd- og tyktarm og særligt overgangen mellem disse to.
Morbus Crohn giver mavesmerter og ustabilt
afføringsmønster, samt kan ramte have problemer med at tage på,
fordi optagelsen af næring gennem tyndtarmen er hæmmet af såkaldte
betændelsesknuder.
Sygdommen kræver medicinsk behandling og for
nogle også fjernelse af dele af tarmen.
Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn er sygdomme
der går under betegnelsen IBD (irritable bowel disease)
Selvom sygdommene på mange
områder ligner hinander er der tydelig forskel i
betændelsesmønsteret og behandlingen.
Irriteret tarm (IBS)
IBS står for irritable bowel
syndrome - også bare kaldet irritabel tarm på dansk.
Måden den bedst beskrives på er øget følsomhed
i tarmen overfor visse påvirkninger.
IBS
er ikke en sygdom, men mere en tilstand og den er heller ikke
autoimmun.
Men jeg har valgt at tage
den med her for rigtig mange har det med at skære de tre sygdomme -
eller to sygdomme og en tilstand over en kam.
IBS er en diagnose som ofte gives, hvis en patient døjer med mavesmerter, oppustethed og et blandet afføringsmønster men man ikke decideret kan finde nogle sygdomme eller allergier eller intollerancer som værende årsag. Mange dansker oplever symptomer på IBS i løbet af deres liv og tilstanden behandles ikke med medicin og den er ganske ufarlig ift de to andre sygdomme, omend den er ganske ubehagelig.
Kosten.
Der er bestemt forskel på om du
har Colitis Ulcerosa, Crohn eller IBS, men alle tre menes i
varierende grad at kunne påvirkes lidt af kosten, lidt af motion og
særlig meget af hvordan personen kognitivt trives eller ikke
trives.
Fælles kan det siges, at for morbus crohn og
colitis ulcerosa har videnskaben indtil videre ikke kunne
dokumentere en tydelig sammenhæng mellem kosten og symptomerne, men
mange patienter oplever at visse fødevaretyper fremprovokerer
symptomer.
Jeg plejer at sige at bare fordi
selve sygdommen ikke giver øget følsomhed overfor visse fødevarer,
så betyder det jo ikke at din tarm ikke kan være øget følsom. For
det kan alle tarme være - både med og uden
sygdomme.
For
personer med IBS er der mere der tyder på en sammenhæng mellem
kosten og symptomerne, men der er ikke et ensartet billede og det
er bestemt stadigvæk den mentale trivsel der har den største
indflydelse generelt. Udfordringen her er at der ikke er en ‘one
size fiots all’. Det betyder at det der provokerer din IBS, er ikke
det samme som hos din nabo nødvendigvis.
Men hvad betyder så
noget?
For
alle tre sygdomme og tilstand gælder det, at en af de hidtil
største beviselige faktorer der påvirker symptomerne er den
psykiske trivsel. Stress, bekymringer, angst forværrer symptomer og
medfører øget risiko for udbrud af f.eks. Colitis
ulcerosa.
Derfor er den vigtigste indsats
ift dette at tage dig godt at din mentale hygiejne først og
fremmest.
Dette er naturligvis lettere sagt end gjort,
men ikke sjældent anbefales terapi til patienter med disse sygdomme
og tilstande.
For
hvad hjælper det at spise rigtigt, hvis du tænker forkert så at
sige.
Mange har svært ved at forene sig med denne
viden, sådan havde jeg det også i starten. Personligt må jeg bare
vedkende mig, at det er en vigtig brik - og det tror jeg faktisk
det er ved mange sygdomme.
De gange jeg har haft de værste
udbrud, har også været de perioder af mit liv hvor jeg har været
mest presset. Det er en dejlig cocktail, sagt i al ironi, at være
ekstremt presset mentalt og så have blodig diarre oveni med alle
dets følgevirkninger.
Er det nødvendigt at sige,
at jeg forsøger at have min mentale sundhed som
topprioritet?
Så
det her med at have det godt mentalt er vigtigt og at støtte op om
dette med sådan noget som god søvn og måske lidt afståelse fra de
sociale medier og ellers sænke præstationskravene til dig selv kan
være rigtig godt.
Fysisk aktivitet i form af noget
træning du godt kan lide og så at få nogle skridt på kontoen, vil
også støtte op om at minimere symptomer. Bevægelse fordrer nemlig
tarmsystemets bevægelse
Morbus Crohn - hvad skal du
undgå?
Har
du morbus crohn, så er en af ulemperne at du har nedsat optagelse
af næringsstoffer. Derfor skal personer med Crohn ofte have normal
kost, dog kalorierig kost, da undervægt ofte er en konsekvens af
det nedsatte optag.
Frugt og grøntsager tyder
tildels på at kunne reducere symptomer.
Når
det så er sagt, så skal du også være opmærksom på at fiberrig kost
kan øge mavesmerterne - ja, der er ikke en one size fits all når
det kommer til disse sygdomme.
Har
du fået fjernet dele af tarmen, skal du være opmærksom på
oxalatrige fødevarer, da du dermed optager mere af dette end
ikke-opererede personer.
Øget oxalat optag kan give
nyresten.
Oxalatrige fødevarer er
Desuden bliver Crohn patienter ofte tilrådet
jerntilskud, vitamin B12, kalium, calcium og magnesium af deres
tilknyttede læge - igen fordi optagelsen af disse stoffer kan være
hæmmet.
Colitis Ulcerosa - hvad skal jeg
spise?
Har
du colitis ulcerosa som jeg, så har du ikke samme hæmmede optag af
næringsstoffer som Crohn patienter generelt set. Dog har du større
risiko for anæmi (blodmangel), hvis du som jeg har perioder med
svære udbrud
Du
kan derfor langt hen ad vejen spise normal kost, dog gerne en del
frugt, da dette har vist sig at dæmpe symptomer. Suppler gerne med
fiskeolie - eller endnu bedre spis masser af fisk.
Du kan også sagtens spise en
fiberrig kost.
Min
mave elsker fibre, men når det så er sagt, så kender jeg andre
‘Colitis-ramte’ der trives bedst med en kost meget lav på
fibre.
Hvilket
leder mig til samme lidt kedelige svar som ved Crohn - der er ikke
en one size fits all løsning på det.
Kosten kan have en betydning.
Selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem kost og symptomer når man ser med videnskabelige briller, så betyder det ikk,e at der ikke kan være en sammenhæng for dig.
På samme måde som en person der
ikke er laktoseintollerant på papiret og derfor ‘sagtens’
tåler laktose. Alligevel har hun erfaret at hendes mave ikke er i
topform når hun har indtaget mælkeprodukter.
Kan
du se det?
Ydermere, og sådan er det
også gældende for mig, nogle fødevarer tåler jeg lidt af eller i
moderate mængder, men skal være varsom med for
meget.
Jeg
har en række fødevarer som giver mig symptomer som f.eks. diarre.
Jeg er garanteret diarre, hvis jeg spiser spaghetti. Først kommer
rumlen i maven, opspændtheden, oppustetheden, så kommer jagene, så
kommer… ja jeg behøver næppe sætte ord på.
Jeg kan altid sætte uret efter det, så godt kender jeg min sygdom efterhånden. Men det er min sygdom, sådan har jeg gennem tiden gjort mig nogle erfaringer. Og mit bedste råd er faktisk at du gør det samme.
Hvis du har enten Colitis Ulcerosa eller Crohn, så begynd at føre en lille dagbog og begynd at indsamle nogle data. For selve sygdommen skyldes ikke kosten, men måske du kan lindre lidt hist og her eller undgå et udbrud eller en gang mavesmerter.
Det er da værd at tage med ikke?
Du kan med fordel også notere
lidt omkring hvordan du har det mentalt, for der er som regel nogle
mønstre at afdække.
Sommetider vælger jeg bevidst at spise
pasta.Jeg opvejer konsekvenserne og træffer et informeret valg -
lidt på samme måde som folk der drikker alkohol og får tømmermænd
gør det.
Overspisning og IBD
Indtil 2012 var jeg overspiser, som er når du
spiser mere end du har et reelt fysisk behov for som følge af
bestemte følelser, situationer og
omstændigheder.
Jeg
har mange gange overspist fødevarer der gav mig symptomer. Mange
mange mange gange. Så sidder du måske og tænker ‘hvorfor dog gøre
det mod sig selv?’. Det skyldes at overspisning, og vægttab for den
sags skyld, ikke handler om at man ikke ‘ved bedre’. De fleste ved
godt hvad de ‘burde’ gøre f.eks. Spise mere grønt, motionere, gå
tidligere i seng etc etc. Det er sjældent viden der mangler. Det
svære er at gøre det. At føre det ud i livet og holde fast. Rent
faktisk gå tidligt i seng, spise mere grønt, sige nej til
chokoladen osv osv.
Der er konsekvenser af alle valg. Det er præcis det samme her.
Jeg blev fri af min overspisning og tabte mig 25 kilo der for ti år siden, men det havde intet med colitis ulcerosa at gøre.
Hvad skal jeg spise hvis jeg har
irriteret tarm / IBS?
IBS
er denne ekstra følsomhed i tarmen, som kan give smerter,
oppustethed og unormal afføringsmønster. Her er den mentale trivsel
også indtil videre videnskabeligt dokumenteret som den væsentligste
faktor, men kosten synes at have en betydning også.
Forstoppelse
Hvis
forstoppelse er en af dine symptomer, så anbefaler jeg at du spiser
en fiberrig kost eller tager tilskud af fiber fra
loppefrøskaller
Diarre
Hvis
diarre er en af dine synmptomer, så kan du få Loperamid som
nedsætter fremdriften/peristaltikken i tarmen.
Præcis som med Colitis Ulcerosa og Crohn er der
ikke bestemte fødevarer man kan udpege som er gældende for alle (så
hvis nogen påstår andet, så skynd dig at vende ryggen til. Det er
ikke videnskabeligt dokumenteret).
Der
ér dog nogle fødevarer generelt set har større tendens til at
fremprovokere symptomer.
Dette er fødevarer der er fermenterbare.
Disse fødevarer kan du bemærke uanset hvilket
sygdom eller tilstand du har
Bemærk
Abrikos, æble og vandmelon samt andre frugter
Blomkål, porre og slikærter samt andre grøntsager
Mælk, skyr og youghurt samt andre mejeriprodukter
Stærke krydderier og saucer
Diverse drikkevarer
På min hjemmeside
https://www.gitteboesen.nu/blog/kost_irriteret_tarm kan du finde en
fyldestgørende liste over de fødevarer med størst risici
forbundet.
Med det blotte øje kan
det synes som om at du skal undgå gluten, men det er ikke
tilfældet, for ikke alle glutenholdige produkter er
fermenterbare.
Er du i et forløb hos mig, vil jeg naturligvis
hjælpe dig med at skabe klarhed både omkring hvilke du tåler,
hvilke du ikke tåler og hvilke du tåler lidt af.
Lad mig endelig høre fra dig hvis du har enten
Colitis Ulcerosa, Morbus Crohn eller iBS.
Hvis
du vil hjælpe med at aftabuisere disse mindre flatterende sygdomme
og skabe opmærksomhed, så de måske kan komme lidt mere på det
videnskabelige landkortet, så der fremover kan komme mere eksakt
viden.
Så del endelig artiklen her og
husk at tagge mig, så jeg kan støtte dig der også vil tabuerne til
livs.