Jun 17, 2021
Skælder du ofte dig selv ud fordi du igen har mistet
motivationen og er røget af vægttabssporet?
Er du typen der godt vil have styr på tingene og vide hvad du skal
og hvornår?
Stiller du høje krav til dig selv - meget højere end du gør til
andre.
Men uanset hvad du gør, så er der ét område hvor du bare ikke kan
få tingene til at fungere og vare ved: vægttab!
Har du blot det mindste antræk af at være perfektionistisk og
kæmper du med vægten, så skal du lytte med på denne episode af
podcasten VÆGTVINDER.
Gratis vaneguide: https://www.gitteboesen.nu/vaner
De blev der
sagt:
(Transskription af
udsendelsen)
Hvorfor pokker kan jeg ikke bare holde mig til planen?
Det er nok et af de hyppigste spørgsmål der lander i min indbakke, men fordi vi alle er forskellige, er der ikke et enkelt svar der kan bruges på alle, men der er nogle generelle træk som ofte er årsagen til, at du ikke kan holde dig til din plan.
I dag skal vi dykke ned i én af dem og jeg vil starte med dette postulat:
Du bliver aldrig perfekt og det gør jeg i øvrigt heller
ikke!
Hvordan føles det når jeg siger det?
Bliver du trist, provokeret, nikker du samtykkende eller trækker du
på skuldrene?
Er du perfektionistisk anlagt? Er der visse områder af dit liv hvor du konstant tilstræber det perfekte. Måske i karrieren – den perfekte kollega eller den perfekte sygeplejerske (eller hvad din profession nu end måtte være)?
Måske i parforholdet eller i din rolle som mor eller mormor/farmor?
Eller, som du måske har luret at jeg vil spørge dig om, i forhold
til din krop, vægttab og kost. Det betyder ikke at du nødvendigvis,
objektivt set, har ’den perfekte krop’ eller spiser som du
skal. Tværtimod! For vidste du, at jo mere perfektionistisk
anlagt du er, jo sværere har du ved at overholde og opnå et
vedblivende vægttab?
Og det er lige præcis den del af spørgsmålet ’Hvorfor pokker kan
jeg ikke bare holde mig til planen?’ vi skal se på her i dag.
Jeg er Gitte Boesen, Vægttabsmentor & Vanecoach og jeg hjælper
kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig
overspisning. Du lytter med på podcasten VÆGTVINDER, der deler navn
med mit populære halvårlig vægttabsforløb VÆGTVINDER.
Modsat hvad man måske skulle tro, så er perfektionisme ikke en god
ting i et vægttab – eller lad mig uddybe og lave en vigtig
nuancering: perfektionisme er et karaktertræk og som med alle andre
karaktertræk, er det i udgangspunktet hverken godt eller skidt,
problemet opstår når, det er et udpræget træk som fylder for meget
og dikterer hvordan livet leves.
Hvor meget er for meget? Det er individuelt og man kan jo ikke
sætte en værdi på som hvis du har 7 i perfektionisme, så er det
super, men 8 så er det for meget. Men målet med denne udsendelse
er, at du kan bliver klogere på perfektionisme og særligt i
relation til dit vægttab og så kan du herudfra vurdere om det måske
er et sted du med fordel kan sætte ind.
Når du er perfektionistisk anlagt så har du urealistiske høje
forventninger til dig selv, dine evner og det du skal udrette. ’Jeg
burde være bedre til at tabe mig’ eller ’Jeg gør det ikke godt
nok”.
I forhold til vægttab betyder dette typisk at:
Så kunne du måske fristes til at spørge: Hvad er der så slemt ved at det er en hård kur eller at du ikke tillader fejltrin?
I sig selv betyder det ikke noget, men mit spørgsmål går på, hvad sker der så når du alligevel træder ved siden af?
Når din mand har købt en pose slik og sat jeres yndlingsfilm på,
eller dit barnebarn kommer med en hjemmebagt kage og spørger om du
ikke vil smage? Eller din gode veninde fylder 40 og hun har bagt
kage og købt en lækker flaske rosé?
Ofte sker der det, at én situation som dette får hele korthuset til at vælte. Det ene stykke kage bliver til pizza om aftenen og pandekager næste dag og inden længe er du røget helt af sporet.
Lige præcis dette er noget af det vi arbejder med på VÆGTVINDER vægttabsforløbet, fordi
hvad hjælper det når der ikke skal mere til før end at man ryger af
sporet.
Mit bud er at du så skælder dig selv ud, bliver skuffet og taler
til dig selv på en måde, som du aldrig ville tale til andre.
Hvorfor pokker kan jeg ikke bare følge planen, jeg dur heller ikke
til noget! Og andre formuleringer som er meget værre.
Derfor er det ubevidst 1000 gange rarere at forblive hvor du er,
uden at ændre noget, fordi så slipper du i det mindste for den
indre dialog eller endnu værre, ikke at være god nok i egne og
andres øjne.
Konsekvensen af et fejltrin er så stor, at du ikke forsøger i første omgang, for selvom du ikke er bevidst omkring det, så husker din underbevidsthed udmærket godt følelsen af, at få skæld ud og ikke sig god nok – selvom det er dig selv der gjorde det.
Forestil dig følgende: det er en lun sommerdag, du har smidt skoene og står på en skøn grøn nyklippet græsplæne og foran dig ligger et reb på 5-6 meter strakt ud henover den lille plæne.
Det er et forholdvis tykt reb af den slags fiskerbådene ved
havnen bruger til at tøjre med når de ligger til kajs. Du står ved
den ene ende og skal gå på line på rebet til den anden ende.
Hvilke tanker gør du dig om at skulle gå på rebet? Hvilke risici er
der? Hvad er du bange for? Hvad holder dig tilbage? Formentlig
ingenting.
Højst sandsynligt ville du kaste dig ud i at krydse plænen, med
godt gå på mod. Skulle du træde ved siden af er der ingen skade
sket andet end at du træder op på rebet igen og fortsætter.
Simpelt og roligt og mit bud er at du forholdsvis hurtigt ville få
krydset plænen.
Lad os så skifte scenarie. Den lille plæne ligger imellem 2 højhuse
og rebet er spændt ud i mellem taget på de to huse. Samme afstand,
samme reb, samme opgave – hvordan har du det nu? Hvilke tanker gør
du dig? Hvilke risici er forbundet? Hvad er du bange for, hvad
holder dig tilbage?
Formentlig en hel masse. Konsekvensen er nu enorm ,hvis du træder
ved siden af. Hvis du træder ved siden af, kan du reelt dø. Hvor
lang tid ville de tage dig at passere? Formentlig forevigt fordi du
aldrig ville kaste dig ud i det.
På samme måde gør du som perfektionist. Du spænder rebet ud
mellem to højhuse, i stedet for bare at lade det ligge på jorden
med plads til fejltrin, afstikkere og 'det at være menneske'.
Det er altså ikke en særlig fordrende strategi, fordi det tager
fuldstændig modet og lysten fra dig selv.
Hvis du er perfektionist og du så alligevel tager springet, så vil du højst sandsynligt stoppe hurtigt, fordi der skal ikke særlig meget til at du træder ved siden af. Du gør det enten helt perfekt, eller forkert – råderummet er meget lille. Og som perfektionist vil selv et lille fejltrin være lig med fiasko og for de fleste en ’så kan det også være lige meget’ tanke.
Derudover så skal du også huske, at det altså er virkelig svært at
overbevise sig selv om at komme tilbage når rebet er spændt ud i
mellem 2 højhuse – underforstået når kravene er umenneskelige store
og skældudene grove.
Dette er jo, hvis du tænker over det, helt naturligt at ville undgå
og har ikke noget at gøre med manglende viljestyrke eller rygrad,
som mange mistolker denne menneskelige adfærd til at være.
Hvor mange gange har du ikke prøvet at gå i gang med et vægttab og før eller siden er der sket noget som har gjort at du er røget af sporet og så har du haft urimeligt svært ved at komme tilbage på samme spor (du er formentlig aldrig kommet det).
Nogle gange hører jeg folk sige ’ jeg er ikke perfektionistisk, jeg har bare høje standarder’, hvilket er fuldt ud muligt og egentlig en uinteressant debat. Fordi hvis det du tolker som høje standarder, efterlader dig i samme uhensigtsmæssige situation, så kan vi kalde det hvad som helst, men det vil stadig spænde ben for dit vægttab.
Jeg har lavet en guide med 5 overskuelige men effektive vægttabs-boostende vaner.
Det er vaner som ikke forværrer eller forøger din perfektionisme (selvom alt for en perfektionist kan gøres ekstremt), men derimod hjælper guiden dig godt på vej med de fundamentale ændringer til et varigt vægttab.
Du henter vaneguiden ved at trykke her: https://www.gitteboesen.nu/vaner
Og husk at perfektionisme fungerer lige som alle andre træk.
Jo mere du øver det (altså gentager) jo stærkere bliver det og omvendt, jo mindre du øver det, jo mindre udpræget bliver karaktertrækket.
Tak fordi du lyttede med, husk at hente vægttabs vaneguiden imens
det er muligt https://www.gitteboesen.nu/vaner
God dag, næste torsdag er en ny episode klar til dig.