Preview Mode Links will not work in preview mode

Vægtvinder v/ Gitte Boesen


Jun 10, 2021

"Min vægt kører op og ned, Gitte. Hver gang jeg får den ned, så sker der et eller andet og så stiger den igen. Sådan har det været siden jeg var teenager. 
Hvad er der galt med mig og hvad skal jeg gøre?"

Sådan skrev Karina, en trofast lytter, til mig og jeg lovede at tale om det på næste podcast, for det er noget Karina helt sikkert ikke står alene med.

Begrebet yoyo-vægt dækker over en vægt der periodevis falder og stiger igen. I det store billede ses ofte en vægtøgning, selvom der af og til er fald i kiloene.

I denne episode af podcasten VÆGTVINDER får du svar på:
- hvorfor opstår yoyo-vægt? hvad skaber det?
- hvad er mekanismerne bag?
- hvad kan du gøre for at stoppe vægtsvingningerne og holde vægten nede?


Det blev der sagt:
(Transskribering af udsendelsen)

Kender du udtrykket ’yoyo-vægt’? Måske kender du det fra dig selv.


Yoyo-vægt er en kropsvægt der periodevis falder og stiger f.eks. hvis du taber 15 kilo, tager 17 på, taber dig 13 kilo, tager 12 på igen, taber sig 20 kilo, tager 9 på, taber 3 og tager på på igen.

Så altså en konstant hhv stiger og falder over kortere eller længere perioder. Men ser man på vægten i det store billede er den støt stigende.


Yoyo-vægt er ikke alene fysisk opslidende, men i allerhøjeste grad også mentalt drænende og for det fleste også noget der tætter på selvværdet.



Så hvis du kæmper med en yoyo-vægt så er du landet det rigtige sted, for det er præcis det jeg sætter fokus på i dag hvor du  finder ud af hvad der forårsager det og hvordan du opnår en vægt der ikke svinger op og ned.

Jeg er Gitte Boesen, vægttabsmentor og vanecoach. Jeg hjælper kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning og du er hoppet direkte ned i podcasten VÆGTVINDER.


Så hvad er det egentlig der forårsager yoyo-vægt?


Jo altså årsagen, sådan rent fysisk, er at du –nu antager jeg bare at du har yoyo-vægt og hvis du ikke har – så skal du bare overhøre ’du’et’ og være glad for at du har den mindre udfordring.


Men har du yoyo-vægt, så er det fordi du i perioder spiser færre kalorier end du forbrænder og dermed taber dig og i andre perioder spiser du mere end du forbrænder og dermed tager du på – det er sådan basis regnestykket i vægttab/vægtøgning.
Er du usikker på hvordan det her med kalorier og forbrænding, vægttab mv hænger sammen, kan du med fordel lytte til episode 2 af podcasten VÆGTVINDER, hvor det hele bliver forklaret fra ende til anden på en letfordøjelig måde.

Og hvorfor gør du så dette? Ja. Hvis du er som jeg var eller som mine vægttabsdeltagere – også kaldet VÆGTVINDERE ’ – så skyldes det faktisk et brændende ønske om vægttab. Et brændende ønske men en dårlig strategi.


En dårlig strategi?


En dårlig vægttabsstrategi, eller slankekur eller kostplan –er  en metode der ikke er langtidsholdbar. Det betyder nemlig at du i perioder formår at følge strategien og dermed tabe dig, måske endda større vægttab, men fordi den valgte strategi eller slankekur ikke er hensigtsmæssig, falder du før eller siden fra igen og tager de tabte kilo på og ofte mere til.

Så når du skal vælge en strategi, så skal det være en strategi der holder for altid. Jeg plejer at sige at du skal spørge dig selv om den metode er en du kan se dig selv anvende og være glad i i dag, om en uge, en måned, et år etc – den måde du taber du på skal være den måde du holder vægten.


Fordi
Du skal huske at den mængde energi, altså kalorier, du forbrænder på eksempelvis en dag hænger sammen med  din vægt. Det betyder at hvis du er dig (pg det er du jo) og lever og gør præcis det samme, så vil du forbrænde mere jo mere du vejer. Så om du vejer 65 kilo, 95, eller 135 men har samme aktivitetsniveau, så vil den tungere forbrænde mere. Simpelthen fordi det kræver mere energi, altså flere kalorier, at bære rundt på en tungere krop


For den fejl de fleste begår, er at tænke ’ nu skal jeg lige tabe de her kilo, for eksempel 20 kilo, og så skal jeg bare holde vægten!’ Underforstået at jeg bruger en metode til at tabe mig, når mit mål og så skal jeg holde kiloene væk, men hvordan vil du gøre det?


Det fungerer desværre ikke sådan at vi som mennesker bare kan skifte over til en anden strategi når vi har nået et vægttabsmål – det der sker er, at enten fortsætter du som du har gjort eller også falder du tilbage i det du kender – altså sådan som du levede og spiste og det vil føre til vægtøgning. Det var jo det der startede det i første omgang.
Så det du gerne vil er at fortsætte, men det er virkelig svært hvis du har valgt en strategi der ikke passer til dig, altså en du ikke kan sige ’ja’ til at kunne leve efter for altid.


For eksempel, hvis du elsker ris, men har valgt en strategi der udelukker stivelse


Hvis du elsker kage, men har valgt en keto-kur


Hvis du elsker kød, men synes du bør spise vegetarisk


Hvis du er glad for et glad vin med manden, men ikke må drikke alkohol på din nye kur


Hvis du trives bedst på mange små måltider, men din kur byder dig 2 store måltider – eller omvendt, trives bedst på et par store måltider, men nu skal du sprede det ud.


Hvis du gerne vil leve uden en masse forbud, men din kur er fyldt med regler.


Hvis familien gerne spiser samlet og du vil være et sundt forbillede, men nu skal du spise din egen mad


Kan du høre hvordan det ’selvfølgelig’ aldrig vil holde i længden?


Derfor er det så vigtigt at vælge en strategi der passer til dig, dine præferencer, dit liv, dine omstændigheder.

VÆGTVINDER vægttabsforløbet anvender vi VÆGTVINDER-spiseskabelonen, der er en visuel portionsskabelon der sikrer hensigtsmæssige mængder, men uden forbud så både madstress og udfald mindskes – næste VÆGTVINDER-hold kommer til september og hvis du overvejer at komme med, så skriv dig uforpligtende op på ventelisten, så du ikke misser en af de eftertragtede pladser. Læs mere om det på min hjemmeside  gitteboesen.nu



Så det handler altså om først og fremmest at yoyo-vægten skal bremses ved hjælp af en vægttabsstrategi der passer til dig og så skal du indgå i det man kan kalde ’det seje træk’, hvor vægttabet kommer ned. Jeg kan lige så godt sige det til dig nu – der vil komme dage, hvor selv den mest perfekte eller optimale strategi vil synes hård. Her handler det også om at have styr på det jeg kalder de ’bagvedliggende mekanismer’ der igangsætter spisning på følelser som tristhed, kedsomhed, stress, ensomhed etc., impulsspisning og ikke mindst uimodståelig sukkertrang.

 

Sidstnævnte, altså sukkertrangen, har jeg faktisk udgivet en gratis guide der kan hjælpe dig godt på vej ved først og fremmest at hjælpe dig med at klarlægge hvorfor uimodståelig sukkertrang opstår og derudover giver den dig en række redskaber, som kan hjælpe dig med at minimere og måske endda helt fjerne din sukkertrang på egen hånd.

Du finder den på gitteboesen.nu/sukkertrang

Tusinde tak fordi du lyttede med, næste torsdag er der en ny episode klar til dig.

Hvis du finder podcasten VÆGTVINDER brugbar så abonner meget gerne (det er gratis og du får den sendt hver uge) og hvis du virkelig vil gøre mig glad, så skriv en anmeldelse – det ville være helt fantastisk!

På forhånd tak og skøn dag til dig.