Mar 3, 2022
Føler du dig en gang i mellem overvældet?
At dine gøremål, tanker eller
følelser nærmest tager over og det hele virker
uoverskueligt?
Måske fordi du har en travlt
hverdag med familie og arbejde?
Måske fordi der er en bestemt begivenhed lige rundt hjørnet?
Måske fordi du føler dig ensom, håbløs, bekymret eller er i sorg?
Måske fordi der er nogle ting i privaten der gør tilværelsen ekstra svær?
Måske fordi du er i gang med et vægttab og det af og til føles uoverskueligt og overvældende?
Uanset hvad det er, der gør at du sommetider
føler dig overvældet, så er det at være overvældet en følelse der
kan tage pusten og modet fra de fleste. Særligt hvis du er i gang
med et vægttab og/eller en vaneomlægning.
Ikke
alene tager det pusten fra dig, men det kan have flere
konsekvenser, nemlig at du spiser mere end du ville have gjort,
hvis du ikke var i overvældet.
Der
ryger lige en halv portion ekstra aftensmad ned eller der snackes
lidt ekstra om aftenen, når du endelig slapper af. Det kan også give sig til udtryk i
weekenderne, hvor det føles som om du mister kontrollen eller når
der serveres noget uventet f.eks. En kage på jobbet.
En slags
‘overvældet-overspisning’
Kender du det?
Hvis
ja, så er det rigtig godt at du er med her i dag, for det er nemlig
denne uges emne.
Så det handler om at være overvældet - og ikke bare om at være overvældet, men også om, hvordan du kan håndtere det uden at ty til mad eller spisning.
Selvom du måske ikke spiser når du er overvældet, så har
du måske andre uhensigtsmæssige strategier/mekanismer der sætter i
gang.
Du skælder mere ud, du
er grådlabil, du drikker mere, du lukker dig inde, du sover
dårligt, du….
Mange af mine klienter er travle kvinder, med
mange ansvarsopgaver og mange følelser - i bund og grund opskriften
på at være overvældet. Men sådan er det ikke for dem… Ikke længere
i hvert fald. Det har de nemlig fået aflært i forløbet hos
mig.
At være overvældet betyder i
bund og grund, at du føler at du står i en situation du ikke kan
overkomme eller en opgave du ikke kan klare.
Her
fik du første kodeord nemlig ‘føler’ - at være overvældet er en
følelse.
“Ja Gitte, det ved jeg så sandelig godt, men
det hjælper mig ikke med ikke at spise”
Nej måske ikke lige nu, men lad
mig vende tilbage til det om lidt..
Den situation eller opgave du står foran dækker over mange ting og kan være alt fra arbejde, parforhold, børn, relationer, økonomi, havearbejde osv osv.
Det er i sagens natur meget individuelt hvem der bliver overvældet og hvor let og ikke mindst hvordan det håndteres
Hvis du er som mine vægttabsklienter, så
anvender du ofte en strategi der giver sig til udslag i mad og
spisning (inden du lærer noget andet naturligvis).
Lad mig give
et aktuelt eksempel, du måske kan genkende:
Det er torsdag eftermiddag på hjemmekontoret, hvor Karina arbejder i disse dage pga corona.
Karina kæmper med en besværlig sag fra hendes arbejdsgiver, der i forvejen har udtrykt utilfredshed med Karina, fordi han mener at hun ikke får nok for hånden.
Karina har det svært ved at arbejde hjemmefra. Det er som om, at hun ikke rigtig kan koncentrere sig og savner at møde ind 'rigtigt' på hendes arbejde og gå hjem klokken 15.30.
Hun føler at der er mange distraktioner og
overspringshandlinger i hendes hjem. Så hvad der i starten lød som
noget virkelig hyggeligt med hjemmearbejdet, har det efterhånden
vendt sig til at være negativt i Karinas univers.
Men Karina har fået denne
ekstra arbejdsopgave og føler sig overvældet af opgaven,
omstændighederne og den deadline der er
sat.
Pludselig, uden at tænke over det, står hun
foran køleskabet i færd med at tage ud til et par stykker knækbrød
med ost.
Selvom hun lige har snacket for blot en time siden.
Selvom hun på ingen måder er sulten!
Hvad er nu den af?
Jo, ser du Karina's følelse af
at være overvældet, gjorde at hun tyede til at
spise.
Hvorfor
nu det?
I
kølvandet på at være overvældet kommer ofte en følelse af at være
handlingslammet. Hvor skal jeg starte? hvorfor
overhovedet starte når jeg ikke kan nå i mål? hvad skal jeg gøre?
Hvad er konsekvensen?
Denne form for usikkerhed og handlingslammelse,
den kan vores hjerner ikke lide at være i. Derfor vil den have os
ud af situationen og hjernen er ligeglad med, at ‘ud af
situationen’ betyder at du ikke løser opgaven.
Den vil bare have dig væk fra
ubehaget.
Så hvis vi sådan groft skal
se på hjernen, så er der en del af hjernen der indeholder vores
vaner, der er bygget på erfaring. Den kræver meget lidt energi og
den styrer det meste af vores dagligdag.
Medmindre vi går ind og yder en aktiv og til tider hård indsats, for at den bevidste hjerne tager over for ‘vane-hjernen’ og styrer situationen.
Det er dog svært og ofte krævende og det er derfor, at det kan være svært at ændre vaner.
At beholde en vane er simpelt,
let og kræver stort set intet. En vaneændring kræver en indsats og
ikke bare ‘én, men mange indsatser, før det begynder at blive
automatiseret og den nye vane lander ovre i
‘vane-hjernen’.
Nå,
men i forhold til denne handlingslammelse, hvis din hjerne så har
dannet nogle vaner der minder om mine førhen og mine
vægttabsdeltagere, så vil du ty til mad og spisning når du bliver
overvældet eller handlingslammet.
Hvorfor?
Fordi så laver du noget.
Hvad Gitte, jeg spiser jo bare?
Ja, men det er stadig en handling.
Og det føles rart at kunne gøre
noget.
Så
selvom i Karinas tilfælde med hendes spisning, ikke har en dyt at
gøre med selve arbejdsopgave (som egentlig var den der overvældede
hende), så fjerner det følelsen af handlingslammelse. Det er rart.
Det kan både Karinas og din og min hjerne godt lide..
At spise fjerner den ubehagelige følelse midlertidigt.
At det så forstærker dine
negative følelser senere, er din ‘vanehjerne’ helt ligeglad
med.
Nu havde Karina det med at
ty til mad og spisning, men hvad gør du når du er
overvældet?
-Tager du telefonen op og ser på Instagram eller Facebook?
-Gør du rent, skurer toilet eller ordner i en skuffe?
-Ryger du i Netflix-hullet?
-Ringer du til din veninde/mor/søster/mand 'for lige at sige' bla bla
Listen er lang...
Der er rigtig mange handlinger du kan ty til når du bliver overvældet og handlingslammet på et bestemt område.
Ingen af ovenstående er særlig hensigtsmæssige, da det ikke adresserer problemet.
Hverken selve arbejdsopgaven, eller den måde du håndterer situationen bliver ændret.
Kan du kende dig selv i Karina's mønster?
Måske ikke i forhold til
arbejde, men så kunne det være i forbindelse med putning om aftenen
med de små børn?
Når
der skal læses lektier med de større børn (der absolut ikke gider)?
Måske er følelsen af ensomhed, sorg, stress, bekymring, tristhed
eller andet overvældende?
Måske er alle arrangementerne og 'to-do-inden
-jul' listerne overvældende?
Uanset hvad der gør dig overvældet og hvordan du reagerer, så vil jeg i dag fokusere på hvad du kan gøre for helt at undgå at blive overvældet.
Og nej, det handler ikke om at
du skal undgå opgaver, sige nej til arrangementer eller
andet.
Vi
skal i stedet derhen hvor vi var i starten, nemlig ved
følelsen.
At
være overvældet er en følelse.
Følelser skabes af dine overbevisninger, din
tanker.
Det er en rigtig god ting!
For det betyder rent praktisk,
at du kan ændre følelsen.
Iteorien kan du ændre alle dine følelser
igennem dine tanker.
Tænk over dette: har du
prøvet at være i et skænderi, i en konflikt eller noget andet, hvor
du følte dig vred, såret eller ked af det.
Så gik du en tur eller din mor ringede for at fortælle, at hun havde været ude for et uheld. Eller din veninde ringer og inviterer dig på frokost og i falder i snak.
Pludselig forsvandt den indædte vrede, frustrationerne og tristheden som ellers var i fuld blus få sekunder inden ‘forstyrrelsen’ og når du vender tilbage til konflikten, er det meget lettere at løse uoverenstemmelsen.
Kender du ikke det?
Jeg
har i hvert fald prøvet det mange gange.
Min
mand f.eks. Vi kan sagtens have en uoverenstemmelse og så er han
typen der er rigtig god til lige at trække sig eller tage en pause.
Det er rigtig smart. Man kalder det ‘at køle ned’, men i
virkeligheden sker der bare det, at man lige giver sin hjerne tid
og mulighed for at tænke andre tanker. Hvilket ikke kan lade sig
gøre i kampens hede.
Nå men hvad kan vi så bruge det til? Det er jo ikke parterapi det skal handle om.
Nej det er det ikke, selvom man
sagtens kan drage nogle paraleller.
Pointen er, at det er
tankerne der styrer følelserne og hvis du giver din hjerne mulighed
for at tænke andet end ‘sh*t jeg er overvældet, jeg må spise’ så
kan den lære
det.
Er
det let? Nej gu’ er det ej.
Men ved at du tager kontrollen over tankerne og ikke bare
lader din vane-hjerne løbe løbsk, så kan du begynde at ændre
tingene.
Og faktum er, at jo oftere du gør det, jo lettere bliver
det.
Igen en god nyhed.
“Så hvad skal jeg så tænke i stedet for sh*t
jeg er overvældet, Gitte?”
Hvor
er jeg glad for at du spørger!
For
det der er godt at tænke er, at opgaven er overkommelig - også
selvom den ikke er det.
Men så lyver jeg jo for mig
selv!
Nej,
ikke hvis du nøjes med at tænke på dele af opgaven. Nærmere
betegnet den næste lille del af en opgave. Det næste lille skridt
du skal tage for at få den store opgave løst.
F.eks. Hvis du gerne vil
tabe 35 kilo, så kan det meget hurtigt virke uoverkommeligt og hvis
du en dag er i underskud og i omgivelser med mange fristelser, så
er det let at blive overvældet og handlingslammet ved
tanken ‘jeg skal tabe 35 kilo, jeg skal gøre
X,Y,Z, men nu er der alle de her
fristelser’.
Eller som i Karinas tilfælde en stor
arbejdsopgave.
Hvad er det næste lille skridt
så?
Det
er meget individuelt og afhængigt af opgaven, men i
vægttabstilfældet er det at fokusere på den ene næste
måltid.
At få et hensigtsmæssigt måltid
- udelukke de overvældende tanker om, at det kommer til at tage
lang tid at tabe så meget. ‘Jeg skal gå en tur i morgen. På mandag
skal jeg også til et sted med fristelser.’
Drop fremtidstankerne og
bare tænk på det du kan lige nu.
Det samme gælder Karinas
opgave.
Hvad er den næste lille ting hun
skal gøre? Er det at svare chefen med en mail der siger ‘jeg går i
gang med opgaven’? Er det at lave et outline, altså en oversigt?
Eller er det at gå i gang med at skrive noget?
Hvad
er den næste lille opgave?
Tag skyklapper på, hold tankerne på den ene ting og glem
alt om fremtiden og hvad der skal ske når osv. Det eneste det vil
gøre er, at du føler dig overvældet og bruger energi på noget der
ikke er aktuelt lige nu.
Så er du med på at slippe
overvældelse, ved at øve tankerne?
Det
håber jeg at du er.Jeg er certificeret vane- og
overspisningscoach, du kan læse mere om mig og om hvordan jeg evt
kan hjælpe dig med dine vane-, spise- og vægtændringer på https://www.gitteboesen.nu/