Oct 21, 2021
Kender du det der med at du er sulten selvom du egentlig lige har spist?
Eller at du sidder med en besværlig arbejdsopgave og så melder
sliksulten sig?
Eller at du keder dig eller føler dig ensom og derfor sulter du
efter ’et eller andet’ og søger i skabene for at slå tiden hen?
Eller at du lander træt på sofaen om aftenen og hungrer efter
noget, selvom du egentlig burde være mæt?
Så er det med stor sandsynlighed følelsesmæssig sult der er på
spil, men hvordan kan du vide dig sikker?
Og hvad så når det ikke er så åbenlyst om det er følelsesmæssig
sult eller om du rent faktisk har brug for noget mad og næring –
altså en fysisk sult.
I dag vi du lære at kende og mærke forskel på de to, for
det er starten på at lære at slippe fri af den følelsesmæssig
overspisning, der for så utrolig mange kvinder spænder ben for at
lykkes med et vægttab.
Når du spiser på dine følelser, så spiser du nemlig som oftest mere
end du egentlig har behov for og så ender du i et kalorieoverskud
med vægtøgning eller udeblivende vægttab til følge.
Hvis du vil vide mere om hvordan det nu lige er ’det der med vægttab, kalorier, forbrænding’ osv hænger sammen, så kan du med fordel lytte til episode 2 af podcasten VÆGTVINDER.
Følelsesmæssig overspisning er et bredt begreb, der dækker over
alle de gange hvor du spiser uden at have et behov for mad – for
her er det følelser der er ophavsmanden.
Også selvom det kan være bestemte situationer (torsdag eftermiddag på jobbet, sofaen efter puttetid, hjemme hos mormor, sammen med).
Eller omstændigheder graviditet, fyring, skænderi, chok, en film etc.
Jeg nævner her i flæng følelser: tristhed, rastløshed, træthed, glæde, hygge, stress, kedsomhed, bekymringer, angst, forelskelse, had, frustration, overvældet osv osv osv.
Alle slags følelser kan igangsætte følelsesmæssig sult, men det er individuelt fra person til person hvilke og hvor meget.
Hvis du aldrig spiser andet end det du har et fysisk behov for,
aldrig føler dig sulten selvom du ’burde’ være mæt, hvis du ikke
kæmper med vægten, så spiser du med stor sandsynlighed ikke på dine
følelser og kan med ro læne dig tilbage og konstatere at så har du
det problem mindre.
Meeeen jeg gætter på at du lytter med her i dag fordi det
forholder sig modsat.
Jeg er i øvrigt, Gitte Boesen, Vægttabsmentor og Vanecoach og jeg
hjælper kvinder med at opnå et varig vægttab og et liv uden
følelsesmæssig overspisning, så de kan føle glæde, ro og
tilfredshed i krop og sind.
Så lad os komme til det, sådan kender du forskel på fysisk og
følelsesmæssig sult.
Kendetegn #1:
Hvad er du sulten efter?
Det er en rigtig god indikator og det første spørgsmål du skal
stille dig selv, for allerede her kan du formentlig få afklaret
langt de fleste tilfælde.
Sådan hænger det sammen!
Når du er ’rigtigt’ sulten, så har din krop behov for mad
og næring og din krop er ikke kræsen! Derfor vil de fleste
almindelige måltider falde i din spiselyst. Selvfølgelig er der
retter du bedre kan lide end andre, men din sult vil være efter
’almindelig mad’ og det er ikke efter specifikke fødevarer som
sådan.
Hvis din sult er efter specifikke fødevarer som f.eks.
chokolade, slik, en bestemt ret som f.eks. pizza eller bare en
bestemt rugbrødsmad, jamen så er der noget det tyder på at det er
følelsesmæssig sult.
Fordi det der er mekanismen bag er, at din hjerne har lært at
bestemte fødevarer påvirker dine følelser på bestemte måde – med
andre ord, visse fødevarer er gode til at dulme, fjerne eller
forlænge bestemte følelser
Så rigtig sult er bare mad – følelsesmæssig sult er specifikke
fødevarer eller smage (sødt, salt, surt – eller bestemte
kombinationer)
Jamen Gitte, jeg kan ikke skelne, jeg har bare lyst til noget at
spise og kan spise hvad som helst, hvad betyder det så?
Godt spørgsmål. Først fremmest så er der noget der tyder på at det
er rigtig godt at du begynder at lære at skelne imellem de to, for
skillelinjen mellem de to lader til at være blevet udtværet.
Som med alt andet er der intet sort og hvid og følelsesmæssig overspisning er ikke et spørgsmål om enten eller men om grader af følelsesmæssig overspisning.
Og så er det godt der er flere kendetegn mellem fysisk og
følelsesmæssig sult, så lad os tage fat i den næste…
Kendetegn #2
Hvordan er sultkurven eller sagt med andre ord, hvor
hurtigt er sulten opstået?
Rigtig sult opbygges over tid og har derfor en lang kurve, hvor du
hyppigere og hyppigere tænker på det næste måltid, efterhånden som
sultsignalerne fra kroppen intensiveres.
Det giver god mening.
Følelsesmæssig sult har derimod typisk en meget stejlere
kurve og er noget der nærmest opstår fra det ene øjeblik til det
næste – en bestemt situation, menneske, omstændighed osv
igangsætter det.
Du kender det sikkert fra din dagligdag, hvor du kan gå og egentlig
være mæt og ikke tænke synderligt på mad. Pludselig siger kollegaen
at hun har bagt kage, eller du taler med en bestemt person eller du
får øje på eller kommer i tanke om den pose slik du havde liggende
– SÅ bliver du pludselig sulten.
Sidstnævnte er tegn på følelsesmæssig sult.
Kendetegn #3 Hvordan har din krop det?
Er kroppen energiforladt, føler du dig svag og larmer maven? Jamen
så er det tydelige tegn på at det er fysisk sult.
Energiforladt er ikke det samme som træt og hvis du mangler fysisk energi er du ofte fysisk sulten.
Kroppen udsender en lang række signaler som du kan øve
dig på at blive bedre til at mærke og tolke – energiforladthed er
en af dem.
Kendetegn #4 Hvordan har hovedet det?
Når din krop mangler energi gør dit hoved, altså din hjerne
det også…
Så et typisk tegn på fysisk sult er hvis du er sulten og du har
svært ved at koncentrere dig, at du føler dig uklar og mindre skarp
end du plejer.
Her vil jeg lige tilføje at alle punkter jo kan finde sted både
under følelsesmæssig sult – f.eks. koncentrationsbesvær som følge
af tanker om mad, men her pga følelser. Men det kan også finde sted
uden nogle former for sult.
Så punkterne er relevante når du føler sult.
Og den bedste måde at anskue det på er som et regnestykke der er
individuelt tilpasset og du finder ud af hvad der gælder for dig, i
din situation.
Kendetegn #5
Her i kendetegn 5 bliver det ultra-praktisk.
Nu skal du spørge dig selv: hvor lang tid er det siden jeg
sidst har spist? Og hvad har jeg spist?
Har du lige spist et fuldendt måltid, bygget til at lade dig opleve
størst mulig mæthedsfornemmelse (lyt evt episode 44 af podcasten
VÆGTVINDER hvor jeg gennemgår netop hvordan du
sammensætter et mættende måltid, samtidig med at du taber dig),
jamen så ’burde’ du ikke være sulten – ikke fysisk i hvert tilfælde
og så kan noget tyde kraftigt på at det handler mere om følelser og
vaner.
Er det mere end 3 timer siden dit sidste store måltid, så
kan det fint passe at sulten begynder at melde sig?
Har du lavet noget fysisk eller mentalt hårdt indenfor det
sidste halvanden døgn, så vil der formentlig også være tale om øget
fysisk sult.
Har du kun spist salat, havregrød eller franskbrødsmadder – altså
meget ensartet eller næringsfattigt, så har du nok behov for
mad.
MEN har du for nylig spist en velsammensat tallerken mad, så er det
nok følelserne og vanerne der skal tages fat på
Og så ville jeg egentlig stoppe her, ikke fordi der ikke er mange
flere tegn. For det er der og dem lærer du på VÆGTVINDER-forløbet, ligesom du også
lærer hvad du så skal gøre når du finder ud af at det er følelserne
eller vanerne der driver sulten, mere end det er reel sult. Det
findes der nemlig en helt konkret fremgangsmetode til og den tager
jeg dig med igennem.
Et andet godt sted at starte er ved at komme med i mit gratis
facebookfællesskab ’Det varige vægttab’ som er en
lukket gruppe kun for kvinder, der alle ønsker at tabe sig, men har
det til fælles at følelserne, vanerne og ’livet’ af og til kommer i
vejen for at opnå målet.
Men altså det sidste kendetegn er lidt kontraintuitivt, så husk at
høre det til ende.
Kendetegn #6
Føler du dig ’tvunget’ til at spise?
Følelsesmæssig sult føler du dig tvunget til at reagere og spise på, modsat fysisk sult som, til en hvis grænse, kan overhøres.
Uden at det skal blive alt for nørdet, så forholder det sig således
at den følelsesmæssige sult, der jo er opstået af følelser, skal
dulmes med noget der påvirker følelserne i den ønskede retning
(typisk dulme).
Vi mennesker er nogle følelsesvæsner, vi reagerer langt mere og kraftigere på følelser end rationalitet – jep ,også selvom du fortæller dig selv det modsatte. Det gælder alle både du og jeg og alle de skarpeste mennesker du kender – de eneste det ikke gælder er psykopater og andre dysfunktionelle personligehedsforstyrrelser og dem beskæftiger jeg mig ikke så meget med.
Alle mere eller mindre almindelige mennesker er drevet af følelser.
Det er ikke alle der som os spiser på dem, men det er følelserne
der igangsætter handling.
Sult – rigtig sult – er ikke som sådan en følelse. Ikke en
emotionel følelse.
Sult er noget du kan mærke rent fysisk, men modsat f.eks. sorg så mærker du det ikke følelsesmæssig. Og her kommer det danske sprog lidt til kort, fordi vi kalder det hele følelser, men i virkeligheden er det forskellige oplevelser.
Og for at gøre det hele lidt mere komplekst, så påvirker de alle
hinanden på forskellige måder.
Men for lige at afslutte punktet, så vil følelsesmæssig sult for
mange være rigtig svær at slå hen, ikke at reagere på – mange
beretter at de nærmest føler sig tvungne af sig selv til at spise,
eller som minimum en vis grad af kontroltab.
Og det er lige præcis derfor at følelsesmæssig overspisning
ikke kan behandles igennem traditionelle slankekure, kostplaner,
kalorietælling eller andre slankeredskaber, der skal andre metoder
til.
Du skal nemlig omprogrammeres så at sige – og det er meget lettere
end du tror. Ikke let! Men lettere… Det er det vi gør på
VÆGTVINDER-forløbet.
En fint sted du kan begynde nu er at finde ud af, hvad er det jeg
gerne vil opnå med spisningen, hvilken følelse skal adresseres,
behandles, fjernes , forstærkes og hvad kan jeg gøre?
Men altså når du bliver sulten, hvis du føler dig tvunget til at
spise så er det modsat hvad mange tror, formentlig mere følelserne
end kroppen der er sulten.
Til sidst vil jeg slutte med at sige at selvom du spiser på
dine følelser og selvom du måske spiser alt for meget på dine
følelser, så er det for det første helt almindelig – der er intet
galt med dig.
Du er hverken psykisk syg, skrøbelig, uintelligent eller andre stigmatiserende ’klistermærker’ og det handler på ingen måde om at du mangler rygrad og bare skal tage dig sammen og stoppe med den følelsesmæssige overspisning (så havde du nok gjort det for længst).
Der er hjælp at hente hvis du ønsker at det skal stoppe.
Pas godt på dig selv til vi lyttes ved igen om en uge.