Nov 24, 2022
Hvorfor har kvinder sværere ved
at tabe sig end mænd?
Et vægttab vil altid
bestå i at ligge i en kalorieunderskud. Den del gælder alle -
uanset køn, men...
Når
vi betragter mænd og kvinder ud fra et fysiologisk perspektiv, så
har vi kvinder nogle fysiologiske ulemper, eller anderledesheder,
der gør at vi har lidt sværere ved at tabe fedt.
Dette skal selvfølgelig ses med de meget
nuancerede briller på, men ikke destor mindre er der nogle
væsentlige forskelle jeg her vil dykke ned i.
Mænd kan naturligvis have
lige så svært ved det, da vægttab i lige så høj grad er et
spørgsmål om psykologi.
Mænd
har mere muskelmasse og kvinder mere fedtmasse..
Mænd
har generelt mere muskelmasse end kvinder, imens vi kvinder fra
naturens side, har en større procent fedt. Vi har altså helt
i udgangspunktet mere fedt på kroppen end mænd.
Dette har været ekstremt fordelagtigt igennem
evolutionen og har bidraget til at sikre vores egen samt vores
afkoms overlevelse. Vi kvinder skulle nemlig, modsat mændene, have
noget tære på i de perioder, hvor vi var mindre mobile og krævede
mere energi. Her mener jeg naturligvis under graviditet. Under
graviditet havde vi ikke havde samme fødesøgningsmuligheder.
Derudover var det også godt at have ekstra når vi efter fødsel
skulle amme og have en baby på armen
Denne fordeling af hhv fedt og muskelmasse er
også gældende ved ‘vores venner’ i dyreriget -
pattedyrene.
Hvis
du f.eks. ser på katten. Hankatten er ofte større og mere muskuløs
end hunkatten. En hunkat der har et par år på bagen, har ofte sådan
en pose af løs hud og fedt hængende under maven - også selvom hun
ikke har været drægtig. Det skyldes hormoner og hormonforandringer
og det er præcis det samme der sker for dig. Når du pludselig
begynder at lagre mere fedt og få løs hud på maven efter du har
rundet de 35 år plus/minus afhængig af dine genetiske fordele eller
ulemper, samt livsstil, så er du ‘bare’ en hunkat med lidt år på
bagen.
Mænd
og kvinder har forskellige formål i livet.
Evolutionært set er vi altså
forskellige og dette viser sig i vores hormonelle profil, hvilket
er den helt store og afgørende faktor i forskellen mellem mænd og
kvinder. Den træder for alvor i karakter i puberteten.
Før puberteten kan drenge og pigebørn til
forveksling ligne hinanden.
Når
vi rammer puberteten, så sker der en ændring i vores hormonelle
profil og denne danner fundamentet for vores voksenliv.
Kønshormonerne er afgørende.
Den
mest simple forskel er testosteron og østrogen - kænshormonerne (i
virkeligheden er der flere og det er langt mere komplekst, men du
får den ultra-simple udgave).
Testosteron er det mandlige kønshormon og mænd
har mere testosteron end kvinder. Testosteron er en vigtig brik i
muskelmassemængden. Det betyder, at jo mere testosteron din
homonelle profil viser, jo mere muskelmasse har du potentiale
for.
Kvinder har modsat mere østrogen,
som er det kvindelige kønshormon og denne har en betydelig
indvirken på fedtlagringen.
Derudover er der et hav af andre kønshormoner
og et indbyrdes forbundet samspil, men det skal jeg ikke forvirre
dig med her i dag.
Men
pointen er, at hormoner er den primære årsag og denne er
kønsbestemt ved befrugtningen.
Drenge der vil være piger og kvinder der vil
være mænd.
Det
er derfor, at man kan ændre en persons udseende igennem
hormonbehandling.
Som det er aktuelt i disse tider, hvor
drengebørn ønsker eksempelvis at være piger.
Nu
vil jeg straks disclaime at jeg er ikke inde i den debat
overhovedet, så hvis jeg udtrykker nogle termer her forkert eller
stødende så beklager jeg på forhånd.
Men giver man drenge/mænd
kvindeligt kønshormon og evt hæmmere af mandligt kønshormon, så vil
deres udseende ændre karakter og blive mere kvindeligt. De
vil desuden ofte opleve et fald i muskelmasse, samt øget
fedtdeponering.
Omvendt, så vil kvinder der får den modsatte
behandling eller f.eks. Tager visse former for ergogene
hjælpemidler, herunder anabolske steroider, opleve at de bygger
mere muskelmasse, hurtigere og nemmere. Dette kan for nogle kvinder
være ønskværdig ifbm konkurrence.
Konsekvenserne af de anabolske
steroider er også, at de får dybere stemme, mandlig hårvækst for
slet ikke at glemme hvordan det for nogle også ødelægger
psyken.
En advarsel til dig med teenagebørn.
Anabolske steroider er ulovligt, men desværre noget som mange unge tilbydes i landets fitnesscentre - både drenge og piger.
Hvis din teenager begynder at træne og pludselig ændrer kropsbygning markant (selvfølgelig med højde for at der kan ske meget med kroppen på kort tid i teenageårene), så vær opmærksom. Det ER meget udbredt med disse ulovlige præparater og de unge er lette ofre - drømmen om en perfekt krop og den manglende forståelse for de langsigtede konsekvenser af ens handlinger, er guf for de personer der sælger disse præparater. Sælgerne (eller pusherne) er ofte charmerende, flotte og veltrænede.
Når mænd runder deres overgangsalder giver det
et fald i muskelmasse og øget fedtlagring.
Mænd
har også en overgangsalder, den er bare mindre kendt og mindre
markant.
Mænd er større end kvinder
Mænd
er også generelt større end kvinder, hvilket betyder at de kan
indtage mere mad, flere kalorier, uden at tage på - simpelthen
fordi en større krop forbrænder mere energi.
Hvis
du og din mand er gennemsnitlige størrelse og i spiser nøjagtig
samme størrelse portion mad og det er tilpasset ham, så vil du
statistisk set tage på hvis du spiser det samme over en periode
uden at kompensere for det.
Kvinders hormoner og humær
fluktuerer.
Kvinder har fluktueringer i hormonprofilen på
daglig basis. Hvor mænd er relativt stabile hele vejen, så er
kvinder, eller de fleste kvinder, enormt
svingende.
Dette skyldes blandt andet vores
menstruationscyklus, men i og efter overgangsalderen er du stadig
meget mere svingende ift en mand. Dette viser sig ved eksempelvis
menstruationscravings - altså øget spisetrang op til menstruation,
mystiske graviditetsspisevaner og ikke mindst øget spisetrang ifbm
overgangsalderen.
Men der er mange flere ting i
spil…
Har du nogensinde tænkt på, hvorfor
dine smagsløg har ændret sig? Hvordan du nu spiser noget, du førhen
aldrig satte tænderne i? - eller omvendt.
Hvordan du nu ikke kan fordrage noget, du
førhen fandt himmelsk?
Har du nogensinde tænkt på,
hvorfor kvinder generelt har mere trang til ‘søde sager’ ift
mænd?
Har
du nogensinde tænkt over, hvorfor en ret med meget kød kaldes en
‘herreret’ eller ‘et mandemåltid’?
Vores smagsløg er nemlig også meget
forskellige.
Det er noget lettere at tabe sig,
hvis man ikke til tider føler sig sukkerafhængig, ikke
sandt?
Så er der hele
følelsesregistreret, som vi kvinder mærker både i flere nuancer,
men også mere intenst. Det skyldes både noget social, noget
kuturelt, men altså også vores hormoner.
Hvis
du har det med at spise på dine følelser og din mand også gør det,
men du oplever dine følelser 10fold ift ham - hvem tror du så vil
overspise mest?
Jeg har forsimplet det rigtig meget her i dag
og jeg håber det skabte lidt nuancering og indblik,
Da jeg tog min kandidatgrad i folkesundhed var
det kvinders sundhed og vægttab ifbm hormoner der var mit speciale,
så jeg ved det kan være ret komplekst.
Pointen er ikke at sammenligne
dit vægttab med din mands eller andres, men det er at skabe
forståelse.
De
her informationer er i min optik alfa og omega at have og det er
blandt andet derfor, at ugebladsslankekure, kalorietælling og
rigide kostplaner ikke fungerer til kvinder - til dig. Du er mere
kompleks end et ugeblad - heldigvis.
Du
er et levende menneske med følelser, hormoner og masser af både
gode og dårlige vaner. Derfor skal dit vægttab naturligvis
adresseres således.
Ønsker du min hjælp til at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning, så læs mere på min hjemmeside her https://www.gitteboesen.nu/