Preview Mode Links will not work in preview mode

Vægtvinder v/ Gitte Boesen


Jan 21, 2021

Hvad er det der gør, at nogle af os tyr til mad og spisning når vi oplever bestemte følelser som f.eks. at være ked af det, ensom eller rastløs?
Hvad forårsager det?
Hvordan kan det være at overspisning var blevet en fast del af livet for mig? (indtil jeg - endelig- blev min overspisning kvit i 2012).

Er følelsesmæssige spisere uintelligente? dovne? mangler de rygrad til at sige nej 'bare fordi de er kede af det'? Er overspisere grådige?

Nej, nej, nej - følelsesmæssig spisning og overspisning handler ikke om intelligens, viljestyrke, svage karaktertræk  eller en traumatiseret barndom.

I dag dykker jeg ned i en del af det jeg under en fællesbetegnelse kalder for de bagvedliggende spisemekanismer og jeg bygger det op på eksempler fra min egen barndom.

Link til gratis guide 'Slip sukkertrangen' tryk her


Transkription af udsendelsen:

Hej og Velkommen til podcasten VÆGTVINDER – stedet hvor du kan opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning.
Jeg er din vært Gitte Boesen, Vægttabsmentor og Vanecoach.

Inden vi dykker ned i dagens emne så vil jeg lige hurtigt nævne at der er åbent for tilmelding til årets gratis online VÆGTTABSAFTEN 2021 ’sådan taber du dig uden at miste motivationen’

Her får du de 3 hovednøgler til ’evig’ vægttabsmotivation,
ingredienserne til et holdbart, vedblivende vægttab og sidst men ikke mindst, som noget ekstraordinært, får du også din helt egen motivationshåndbog som jeg har udarbejdet specifikt til arrangementet.

Du får din gratis plads ved at gå ind på gitteboesen.nu/motivation eller følge det link der er vedhæftet her i beskrivelsen.

Det bliver afholdt 4 gange og kun her i uge 4 og 5 2021, så hvis du skal med er det nu du skal slå til.
lad os dykke direkte ned i spørgsmålet

Hvorfor blev jeg overspiser

Har jeg spurgt mig selv om mange gange, måske har du også? Altså spurgt dig selv hvorfor du blev overspiser. Hvad var det lige der gik galt siden det endte sådan?

For lige at sikre mig at vi er på samme side så er overspisning når du i perioder spiser mere andre ville gøre i en lignende periode – at du føler at du mister kontrollen ift mad og spisning og efterfølgende rammes af skam og dårlig samvittighed. Ofte er der også en mængde madstress forbundet hermed og madstress er når tanker omkring mad, krop, vægt, spisning fylder for meget, så meget at det påvirker dig. Tanker som hvad skal jeg psise, hvad har jeg spist, nej jeg burde ikke have spist den protein pandekage, hvad skal jeg handle ind, hvad har andre handlet ind, skal jeg vælge denne juice eller denne juice måske skulle jeg slet ikke vælge juice fordi Gitte siger jo at det kommer ned til kalorier, kalorier ind, kalorier ud, gad vide hvor meget jeg har forbrændt i dag, sikkert ikke nok så jeg burde drikke vand, men jeg har virkelig lyst til noget juice osv osv osv.
Madstress.

Jeg skal lige understrege at det er ikke tvangsoverspisning (den diagnostiske spiseforstyrrelse) jeg taler om, men derimod overspisning som cirka 1/3 af alle danske kvinder kæmper med i varierende grad – ja du hørte rigtigt! Cirka 1/3– hvis du ikke har hørt episode 7 af podcasten vægtvinder ”Hvad er overspisning” så kan du med fordel gå tilbage og lytte den først, da den giver dig fundamentet for en forståelse af overpisning og den manglende følelse af kontrol over maden

Som overspiser har man foruden førnævnte som oftest også svært ved at tabe sig, da man indtager flere kalorier end man forbrænde og yoyo-vægt er ofte et af de ydre kendetegn.
Men man kan sagtens være slank og overspiser

Omvendt kan man også sagtens have svært ved at tabe sig og/eller veje mere end man ønsker, uden at være overspiser. Simpelthen fordi man ikke har følelsen af mistet kontrol over spisning, eller selvbebrejdelsen. Nogle vælger helt bevidst at leve ’godt’ og accepterer de kilo det må give – så er man ikke overspiser.

I dagens udsendelse skal vi se på hvorfor nogle bliver overspisere, imens andre ikke gør. Jeg vil give dig nogle eksempler for mit eget liv, for som du måske – måske ikke ved har jeg selv kæmpet med overspisning indtil jeg i 2012 blev min overspisning kvit og som følge heraf tabte mig 25 kilo.

Så vid kære du at der er håb forude – er det let, nej, men det er helt og aldeledes muligt at slippe fri af overspisning og følelsesmæssig spisning, det kræver bare den rigtige tilgang og strategi.


Nå men modsat, hvad du måske er blevet bildt ind, så handler overspisning ikke om at du har haft en forfærdelig barndom, at du er i stykker inden i eller har nogle relationelle issues.

Omstændigheder som disse kan bidrage til det, men skulle det være årsagen ville alle med en traumatiseret barndom være overspisere og alle der har haft en ”normal” barndom ikke – og sådan hænger det ikke sammen.
Ej heller er overspisere mindre intelligente, har dårlige gener, er dovne eller andre tillægsord

Det er forkert at anskue overspisning således og medfører unødvendig stigma der blot forværrer tilstanden.

Faktisk er de overspisere der går hos mig enten i 1:1 eller på VÆGTVINDER som oftest meget skarpe, med styr på det meste her i livet godt job, styr på familien, intelligente meeen der er lige det der med maden og spisningen. De får de hjælp til på VÆGTVINDER mit halvårlige vægttabsforløb der transformerer kvinder fra usikre, overvældende og madstressede til klarsynede og fyldt med mod

Overspisning er en tillært, tilegnet handle og håndteringsstrategi – også kaldet copingstrategi.

Det er et mønster du og jeg igennem ubevidste, uintentionelle tilfælde har lært os selv. Det er ikke noget vi selv har været herre over eller andre har.

På et tidspunkt har vi opdaget, altså lært – igen ubevidst, uintentionelt og tilfældigt at mad og spisning fjerner en bestemt følelse vi vil væk fra eller forstærker/frembringer en bestemt følelse vi vil have mere af.

Og det er rart – begge dele: at fjerne mentalt ubehag er virkelig skønt.
Det lærer hjernen og næste gang der er noget ubehageligt i den kategori så gentager den det der virkede sidst – og har det samme effekt: dulmen af ubehaget, ja så er der banet vej for en copingstrategi. Et handlemønster.

Lad os gøre det konkret og forståeligt med et tænkt eksempel fra barndommen
Jeg er 8 år og har haft en skænderi med min hjerteveninde og hele klassen har vendt sig imod mig, tumult i skolegården.

Jeg går hjem og fortæller det til min mor.
Hun synes det er synd og for at få mine tanker på afveje får jeg lov til at se en videofilm og en minimuh chokoladebar – det hjælper umiddelbart. Det fjerner mine tanker, jeg oplever en trøst/omsorg og empati, den ubehagelige følelse forsvinder og næste dag er alt glemt og vi er venner igen – hvor var livet simpelt dengang hva?selvom det ikke føles sådan.
Anyway, det at jeg fik omsorg fra min mor, mine tanker blev ledt væk med en god film og at scenariet skiftede fra den ”utrygge” skole til hjemmets base gjorde at følelsen af ubehag mindskedes, MEN det er ikke den kobling min hjerne lavede.

Denne umiddelbare lindring af en ubehagelig følelse, som følge af flere faktorer har min hjerne ikke koblet. Den gør det simpelt, så den koblede minimuh og trøsten sammen.

Gitte ked af det – Gitte chokolade – Gitte glad

Hvorfor gjorde den det? vores hjerner ønsker nemlig at forklare verden så simpelt som muligt. Simpelt er overskueligt, overskueligt er trygt, trygt er overlevelse – der fik du lige hjernens formål forsimplet på 3 trin haha.

Vi springer frem i tiden….
Et par måneder senere har jeg fået skæld ud af min lærer fordi jeg ikke havde lavet lektier. Jeg bliver, uberettiget, ked af det og har derfor en møgdag. Jeg er sådan en pligtopfyldende person (hørte du lige den overbevisning) så jeg skammer mig.

Da jeg kommer hjem møder jeg min far der siger ”kom og sæt dig her, vi har besøg af spætten på foderbrættet, tag en pålægschokolademad og bliv glad i maven”.
Min far er fugleentusiast så jeg har virkelig kigget på mange fugle i min barndom.
Vi sidder sammen og kigger fugle, han ved ingenting om min møg dag. Men jeg spiser maden, taler om fuglene i haven og følelsen dulmes og jeg tænker på noget andet.

Følelsen lindres fordi jeg afledes, jeg hygger med min far om en fælles interesse, den dumme lærer er ude af syne ude af sind.
Men det min hjerne registrerer er ”dårlig dag, chokolademad = lindring”

En andens hjerne havde måske lavet koblingen, Gitte er ked af det, Gitte taler med sin far, Gitte bliver glad”

Min hjerne begynder nu – uden nogen bider mærke i det, at sammenkoble det at kurere en ubehagelig følelse med spisning af chokolade.

Så tredje gang er jeg måske faldet på cyklen hos en veninde, jeg får plaster på, en krammer og vi får hver en chokoladeslikkepind, de der med bamsen udenpå som du helt sikkert kan huske hvis du er fra slut 70 start 80’erne og vi cykler videre.

Langsomt, men sikkert bygges copingstrategien op, gentages, nogle gange tilfældigt, når noget er ubehageligt så spiser jeg (chokolade).

nu siger jeg chokolade igennem her, men det kan være hvad som helst franskbrødsmadder, chips ja bare noget spiseligt.

I takt med at copingstrategien opbygges og forstærkes oplever man som i dette tilfælde er jeg, også at det bare bliver selve spisningen der skal til.
ikke bevidst, dette foregår helt udenfor radaren

Som du som overspiser ved, så er det kun momentært det afhjælper at spise de negative tanker, et kort sekund føler man sig fri, tilfreds og glad

Men så skal der mere til og mere til – som oftest, for intet er i princippet ændret andet end der er mere mad i maven.


Fjerde gang har jeg klokket i det til gymnastik og føler mig pinlig. Jeg går hjem og ubevidst skal jeg have noget chokolade ovenpå den ubehagelige følelse – det hjælper.

MOMENTÆRT
Kan du se mønsteret

Hverken min mor, far, venindes mor eller mig selv har på noget tidspunkt tænk at dette kan være uhensigtsmæssigt – min far kendte ikke engang til

Jeg har i øvrigt en gratis guide ’Slip sukkertrangen’, som du med fordel kan hente på gitteboesen.nu/sukkertrang .
Det er en 7-dages guide der hjælper dig med først og fremmest at forstå hvorfor denne uimodståelige sukkertrang opstår og dernæst hvordan du kan begynde at håndtere den. Den ligger godt op ad dagens emne, så det skulle du lige have muligheden for.

Nu er vi mennesker heldigvis så forskellige og hvor hurtigt vi udvikler denne copingstrategi er individuelt. Nogle skal blot erfare det et par gange – andre kan vokse op udelukkende med trøst i form af slik og udvikler ikke overspisning.

Her er der mange faktorer der spiller ind og har man haft en barndom hvor man 1 har udviklet strategien og 2 været nødsaget til at anvende den gang på gang for mental overlevelse, så er risikoen for at udvikle det som en spiseforstyrrelse større – men stadigvæk ikke ensbetydende.

Indskudt, men kan sagtens udvikle overspisning som voksen, dog er det typisk et mønster der er lagt ubevidst i opvæksten.

Vi udvikler også forskellige copingstrategier, så nogle overspiser kun i enkelte situationer og håndterer ellers livet på andre måder imens andre stort set kun kender spisning som strategi – mig selv inklusiv.

Jeg understreger lige igen at det hverken er din eller din mor, far eller venindens skyld.
Der er ikke nogen der vågner op og tænker ”nøj nu vil jeg være overspiser med alt det madstress, skam og negativ selvsnak det medfører” eller ”nu vil jeg påføre andre en overspisnings-copingstrategi”, med få undtagelser gør vi alle det bedste her i livet for at hjælpe os selv og andre

Det er vigtigt at vi ikke leder efter skyld – skyld er irrelevant og gavner ingen.

Men ved at kende årsagerne og med denne viden er til at sige ”godt, så jeg har tilegnet mig disse strategier” skal de fortsat være en del af mig eller skal de ændres? Feks igennem VÆGTVINDER-vægttabsforløbet

Nu var eksempel jeg gav negativ følelse og chokoladespisning men det kunne være alle følelser omvendt fortegn ”når vi hygger så skal vi spise kage” eller ”når jeg er alene hjemme skal jeg have chips”

Og så var meget forsimplet, men jeg synes det gav en fin demonstration af hvordan det udvikles

En tidligere VÆGTVINDETdeltager havde lært at hver gang hende og hendes søskende var alene hjemme så fik de slik – hvilket betød at hun havde tillært sig en copingstrategi der hed, når jeg føler mig alene så skal jeg spise slik.

Forældrene ville bare have at børnene hyggede sig når de var alene.


Sidder du nu og tænker ’sh/&%€) så skal jeg ikke servere noge som helst der kan igangsætte disse mønstre hos mine børn, så 1) det skal ske af alle mulige fødevarer, 2) en sådan undgåelsesmetode vil ikke hjælpe og 3) for at du lige får et råd med i stedet for du skal vente til episoden med børn og sunde madvaner: prøv at give maden samme værdi.

Hvad filan betyder det Gitte?
Uanset om i får fugbrødsmadder eller pizza eller chokoladefondant så tal o det på samme måde – træk chokoladen ned fra piedestalen – det er en del af det at fostre et afslappet forhold til mad.

Som du kan høre, så er overspisning komplekst og dette var blot en lille del af det.

Men jeg håber du har fået en bredere indblik og mere nuanceret forståelse af overspisning, spisning på følelser og en del af den samlede pakke jeg kalder ’de bagvedliggende mekanismer der ligger til grunde for hvorfor du spiser som du gør.

Husk at tage din plads på årets gratis online VÆGTTABSAFTEN 2021 ’sådan taber du dig uden at miste motivationen’

Her får du de 3 hovednøgler til ’evig’ vægttabsmotivation,
ingredienserne til et holdbart, vedblivende vægttab og sidst men ikke mindst, som noget ekstraordinært, får du også din helt egen motivationshåndbog som jeg har udarbejdet specifikt til arrangementet.

Du får din gratis plads ved at gå ind på gitteboesen.nu/motivation eller følge det link der er vedhæftet her i beskrivelsen.

Tak fordi du lyttede med,

Link til gratis guide 'Slip sukkertrangen' tryk her