Jun 8, 2023
Jeg får normalt ‘røde knopper’ når jeg hører ordet ‘sommerslank’, 'bikinikrop' eller ‘strandklar’ for der er så meget stigma, vægtskam og fortidens fordømmelser indlejret i disse begreber.
Ikke desto mindre ved jeg også, at det for mange er et ønske at
‘turbotabe’ 5 kilo inden sommerferien, for så føler man sig (måske)
mere tilpas.
Måske har du det også sådan?
Måske ønsker du samlet at tabe 5 kilo.
Måske er 5 kilo mere som et ‘boost’ til det vægttab du allerede er
i gang med.
Risikoen ved traditionelle slankekure, turbo-diæter,
‘ugebladspåfund’ og quick-fixes er at de ‘aldrig’ holder alligevel
(altså du tager på igen). Derudover er der stor risiko for at de
forværrer din overspisning (et indtag af mad/fødevarer der er
højere end det du reelt set har behov for som følge af bestemte
situationer, følelser eller omstændigheder)
MEN, for der er altid et men. Det er rent faktisk muligt at tabe et par kilo hurtigt, eller ‘oveni’ uden det forværrer din overspisning eller ender med en vægtøgning efterfølgende.
Dog er det meget vigtigt at det gribes rigtigt an.
Hvis du vil vide hvordan det kan lade sig gøre, så lyt mned i denne uge hvor jeg fortæller dig hvordan du kan tabe 5 kilo relativt hurtigt, uden at forværre dit eventuelle overspisningsadfærd og uden at øge risikoen for efterfølgende vægtøgning.
_____________
Podcasten VÆGTVINDER er indtalt og udarbejdet af vægttabsmentor,
vane- og overspisningscoach Gitte Boesen.
Gitte er cand.scient i Folkesundhed med speciale i kvinders sundhed og har i over 10 år hjulpet kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning.
_____________
Ønsker du at få min hjælp til at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning, kan du læse mere på min hjemmeside her www.gitteboesen.nu