Feb 4, 2021
Har du nogensinde læst om en slankekur og tænkt: 'Det her
kan da ikke være sundt!?'
- eller -
Prøvet en bootcamp eller en kostplan og følt dig fuldstændig
drænet, demotiveret og tvivlsom 'skulle det her gøre mig
sundere?'
Hvis ja, så er der ikke noget at sige til det!
Jo mere vi lærer om sundhed og vægttab, jo tydeligere står det
klart hvordan mange slankekure og vægttabsstrategier gør langt mere
skade end gavn.
Særligt på det mentale plan.
I denne episode af podcasten VÆGTVINDER lærer du om de fællestræk
du med fordel kan være opmærksom på når du skal vurdere hvorvidt en
given vægttabsstrategi er hensigtsmæssig - og sund
Torsdag d. 4. februar 2021 er sidste dag for tilmelding til årets
vægttabsforløb VÆGTVINDER 2021 - du kan læse mere her VÆGTVINDER 2021
Transkription af
udsendelsen:
Hej og velkommen til podcasten VÆGTVINDER – stedet hvor du
få hjælp til at opnå et varigt vægttab og et liv uden
overspisning.
I dag skal vi tale om uholdbare vægttabstendenser og slankekure
der gør mere skade end gavn.
Først skal vi lige have på plads, at grunden til du taber fedt
er at du ligger i det der hedder 'kalorieunderskud', som betyder at
du spiser mindre end du forbrænder eller omvendt forbrænder mere
end du spiser.
Sådan ser fedttabs regnestykket ud – altid.
Du kan ikke tabe dig uden at være i underskud af kalorier, for
først der vil kroppen begynde at tære på fedtlagrene og omvendt vil
du tage på hvis du spiser mere end du forbrænder
Du kan med fordel lytte episode 2 af podcasten
VÆGTVINDER for en grundig gennemgang og forståelse af netop
dette
'Hvorfor siger du fedt og ikke vægt?'
Jeg siger fedt fordi det er fedt der forsvinder i et
kalorieunderskud.
Din vægt kan sagtens svinge grundet væske – altså vand i
kroppen og du kan sagtens have taget på i vægt og samtidig smidt
fedt.
Og lige her bliver mange enormt frustreret og giver desværre op
’jeg taber mig jo ikke’
nej det kan godt være at din vægt er steget fordi du binder mere
væske, men har du lagt i et kalorieunderskud så har du tabt
dig.
Intet andet er muligt og det siger jeg ikke for at være
påståelig. Det siger jeg fordi det er det vi i dag ved som følge af
videnskaben.
Grunden til at jeg understreger dette, er at det kan være
ufatteligt svært at finde rundt i junglen af vægttab og desværre er
der ikke nogle regler på området, så alle kan bilde alle alt
ind.
Så et vægttab handler altså om at ligge i kalorieunderskud,
men det er også vigtigt – faktisk endnu vigtigere - at forstå at vi
mennesker, ikke er robotter, vi kan ikke bare følge en plan eller
kur.
Vi er ikke bygget til bare at få stukket en plan i hånden og så
følger du den bare.
De der kan det, har som ofte ikke problemener med vægten.
Det svære i et vægttab er ikke som sådan at vide hvad du skal
putte på tallerkenen – jovist kan der være nuancer, og nogle
fødevarer du kan komme i tvivl om
Men i det store hele så ved du godt at når du vil tabe dig er
det bedre med en salat med noget protein af en art og noget god
energi end en familiepizza med ekstra ost.
Ikke?
Det svære i et vægttab er derimod:
- ikke at sidde med chokolade, slik eller snacks når man lander
i sofaen om aftenen og har brug for ’noget’
- ikke at tømme børnenes pålægschokolade når de er puttet og
man er træt og udkørt.
- ikke at spise 2 eller 3 portioner af den lækre pastaret, som
man bare elsker.
- ikke at spise den tørre torsdagskage på jobbet, som du
egentlig ikke finder specielt spændende, men som du ikke lade være
fordi ’nu er den der’ og den er faktisk svær at få ud af
tankerne
- ikke at smøre et par rundenom når du kommer træt hjem fra
arbejde og der er ’for’ lang tid til aftensmad..
- at vælge grøntsagsstænger, når det eneste du har lyst til er
en god gammeldags pariser-toast på hvidt brød med ost og
skinke
- Ikke at søge noget at spise, når
ensomheden, rastløsheden eller kedsomheden presser sig på.
-ikke at sige 'okay, det er også virkelig lige vejr til varm
kakao og flødeskum' – for femte dag i træk.
-ikke at
spise for at dulme fysiske smerter som f.eks ondt i
ryggen.
- ikke at pendulere mellem computer og køleskab imens man
arbejder hjemmefra som følge af corona-restriktioner.
Det er dét der i virkeligheden er det svære – det er ikke svært det
andet og hvis du lyttede med på episode 8 ’Sådan kommer du godt i
gang med et vægttab der holder’ så fik du et eksempel på en
spisemodel du helt selv kan anvende til at spise i
kalorieunderskud.
Nå men vi skal til at tale slanketendenser, som
kommer perfekt i kølvandet på min forklaring her over hvad der
egentlig svært
Hvis det vi tilstræber er et sundt varigt vægttab, som er et
vægttab der holder også på sigt, kan du forestille dig at der er 4
checkbokse der skal krydses af for at den strategi der anvendes er
i orden:
Den ene checkboks er kalorieunderskud, altså at et vægttab
opnås
Den anden er, at det er sundt for kroppen.
Den tredje e,r at det er sundt for mentaliteten
Sidst men ikke mindst, at det er noget du kan gøre fra nu af og
altid – ellers er strategien ikke varig.
At bruge en ekstrem kur du ikke kan overholde for altid til at
komme ned i vægt, er det samme som at tisse i bukserne for at holde
varmen.
For når du har tabt dig de ønskede kilo (med mindre du har
givet op undervejs), så har du to muligheder:
1) at fortsætte med den strikse kur
eller
2) at gå tilbage i de gamle vaner. Vi fungerer ikke sådan at vi
pludselig, fordi vi rammer vægten lærer at leve hensigtsmæssigt og
det er blandt andet derfor at mange mennesker der har tabt sig ofte
har taget på igen.
Så skal der et kalorieunderskud til for at du taber dig – det
sikrer de fleste slankekure dig faktisk– hvis du da ellers kan
følge dem. Ja netop, hvis du da ellers kan følge dem- og det er
lige her vi har balladen.
Fordi traditionelle slankekure eller sultekure som jeg kalder
dem eller kostplaner for den sags skyld er sjældent til at følge
særlig længe.
Ellers havde du jo bare gjort det og tabt dig – og nej det
handler ikke om at du ikke har viljestyrke nok.
For hvad er problemet med traditionelle slankekure,
kostretninger eller kostplaner (der i virkeligheden er en rigid
slankekur) – de indeholder som regel en eller anden grad af forbud
for forskellige fødevarer og fødevaregrupper og
ensrettethed.
Det betyder, at hvis vi ser på sundhedscheckboksen.
Så ved vi i dag at en sund kost er en varieret alsidig kost,
med både fedt, protein og kulhydrat som er sukker og hvortil der
hører stivelse og kostfibre.
Og at der bliver varieret efter bedste evne for forskellige
fødevarer så du ikke altid spiser kylling, ærter og
sødekartofler
Kun igennem en varieret kost får du dækket din krops behov for vitaminer, mineraler og i det hele taget sikrer du et sundt legeme.
Så når bestemte slankekure og diæter afskærer hele
fødevaregrupper, så kan man som forbruger gå glip af vigtige
vitaminer mineraler og kostfibre, hvilket betyder øget risiko for
visse sygdomme, men også bare sådan noget som dårligere fordøjelse,
mat og rynket hud, sorte rander under øjnene (og nej her taler jeg
ikke mor-panda øjne som de fleste af os har for tiden med
hjemmepasning og 100 bolde i luften), men et udtryk for mangel på
vigtige mikronæringsstoffer.
Så snart en kur eller kostplan er restriktiv, så falder den
altså på sundhedsfeltet og får ikke et kryds i fysisk sundhed
– puhh der røg lige en masse slankekure og kosttendenser her.
Nogle af de populære er sådan noget som Keto, paleo, kød-kuren,
atkins og uanset hvor nuanceret en kostplan du har, så vil den
aldrig blive varieret og alsidig nok.
'Men hey Gtte min kur hedder ’bare’ jeg må ikke spise kage og
tilsat sukker så er den jo god?'
Altså først og fremmest vil jeg lige sige, at du skal altid
gøre det der virker for dig. Jeg vil aldrig bestemme over hvad du
skal og ikke skal. Jeg giver dig viden, råd, værktøjer og
skabeloner du kan følge eller lade være.
Hvis det fungerer for dig, så fortsæt. "If it aint broken dont
fix it".
Men det virker kun såfremt du:
1: får resultater, altså taber dig
2. kiloene ikke kommer tilbage når du stopper med
kuren
3. du har det godt i kuren – også mentalt. Hvis man konstant
føler afsavn og tænker ’jeg må ikke’ tanker så tyder noget på at
det ikke er sundt.
For så kommer vi til det felt der hedder den mentale sundhed og
dette er min helt store kæphest og den der virkelig gør
skade.
For de kvinder jeg til dagligt arbejder med og som deltager på
VÆGTVINDER.
VÆGTVINDER hvor det faktisk i dag på udgivelsesdagen 4 februar 2021
er absolut sidste chance for at komme med på VÆGTVINDER
2021-forløbet.
Nå men mange af de kvinder er vokset op i eller har levet i en
såkaldt diætkultur, hvor restriktioner på forskellige fødevarer,
kostplaner, strikse slankekure og snæversynede diæter har taget sit
tag – særligt mentalt
På trods af at de har kæmpet med vægten i mange år, så er den
stadig for høj indtil de starter hos mig og det er på trods af at
de har prøvet alverdens slankekure, såkaldte livsstilsændringer
(livestilsspændetrøjer), kostplaner bootcamps og forløb.
Og de mangler hverken viljestyrke, intellekt eller drivkraft,
men de mange kure har ødelØgt deres syn på mad og spisning og
overbevisninger om den selv når det kommer til vægten
For når en slankekur fejler, hvad sker der så?
Så bebrejder man sig selv.
Så prøver man en ny… fejler...
og bebrejder sig
selv.
’hvorfor kan jeg ikke finde ud af det her!?
Alle andre kan jo lykkes’
'Hende der på facebook har tabt 30 kilo, hvorfor kan jeg
ikke bare tabe 20'
Så går der noget tid, man får anbefalet en ny kur ’hey, prøv
keto det virker supergodt siger min træner, det speeder op for
forbrændingen (ps det er løgn, det sker ikke, men det kan vi tage
en anden dag)’
Så prøver man keto, men hvem pokker gider at leve ”uden”
kulhydrater (”uden” fordi der er kulhydrater i næsten al mad også
grøntsager), men også, hvad sker der når vi skal undvære sukker?
Træt, uoplagt, sløv hjerne, men også hvordan er det nu lige med de
forbud.
De frister. Og pludselig kan man kun tænke på at spise alt det
man ikke må.
Det bliver så til mad-stress hvor du tænker på mad, spisning,
krop, vægt i næsten hele døgnets vågne timer – mad fylder pludselig
alt.
Hvad skal jeg spise, hvad burde jeg spise, skal jeg vælge
kyllingesalat eller tunsalaten, måske bare en helt uden kød, nej
kød er godt, for der er protein i, men det feder også og så er der
også tungmetaller i tun, men der er færre kalorier.
Jeg har faktisk virkelig lyst til et brød til, men så skal det være
det grove for så får jeg god mæthed, men det kunne også bare være
at jeg skulle lade være.
Jeg skal måske hellere tage en håndfuld mandler, nåhr nej det er
også fedende osv osv osv
*dyb vejrtrækning*
Er det noget der gavner sundheden, det jeg her remsede
op,
1) diætkulturen
2) selvbebrejdelse
3) 'hvorfor kan jeg ikke'-tanker
4) mad-stress?
Nej ikke rigtigt og så får slankekuren eller tilgangen altså
ikke et X i mental sundhed
Den tilgang du vælger kunne krydse alle felter af og er du
blevet så skadet og madstresset, så kan en start være fuldstændig
at glemme et vægttab lige nu, for en stund, medmindre du er
med på VÆGTVINDER-forløbet
for der tager vi selvfølgelig hånd om dette.
Så når du står og skal til at vælge en vægttabsstrategi, så
find ud af om den kan få et kryds i alle checkbokse.
1) sikrer den et kalorieunderskud? (et minus på omkring 4 -600
om er fint)
2) er det en metode du kan se dig selv gøre for altid (stemmer den
overens med din hverdag, dine værdier, dine realiteter)
3) er den fysisk sund? (uden forbud og
varieret kost)
4) er den mental sund, giver den dig ro på, giver den mindre
mad-stress, giver den selvtillid?
Altså får den dig til at have det bedre med dig selv omkring vægt
og krop.
Opfylder strategien ikke alle fire, så vil jeg umiddelbart ikke
anbefale den.
Dertil, så er det vigtigt at få adresseret de bagvedliggende
spisemekanismer som spisning på følelser, overspisning,
stressspisning, uhensigtsmæssige spismønstre og vaner – det har vi
ikke været så meget inde over i dag, men det er vigtigt at disse
også bliver adresseret, hvis det er noget du oplever.
Et godt sted at starte med dette er at hente min gratis guide
’Slip
sukkertrangen’ som du finder i dagens
episodenoter og ellers ved at gå til
gitteboesen.nu/sukkertrang.
Tusinde tak fordi du lyttede med, hej
hej.