Dec 23, 2021
Ved du egentlig hvad der sker med den mad du indtager ned igennem fordøjelsessystemet til den kommer ud i den anden ende?
Du er sikkert klar over at maden fordøjes og omsættes, men ved du
også hvordan det sker?
Ved du f.eks. hvor i maven de enkelte makronæringsstoffer nedbrydes
og hvordan de kommer fra systemet ud i kroppen?
Ved du hvordan kostfibre nedbrydes?
Og hvad hvis du f.eks. har sukkersyge? Hvor er det så at systemet
er ’i udu’?
Hvad med farmflora, hvad dækker det ord egentlig over?
Det skal du finde ud af i dag.
Og hvorfor skal jeg så vide det Gitte?
Fordi du igennem et godt basiskendskab til fordøjelsessystemet står
stærkere i forhold til at skelne fup og fidus fra faktuel viden når
det kommer til vægttabsmarkedet.
Det er smart for så vil du lynhurtigt kunne tænke ’ahhhh jamen
når han/hun påstår dette i forbindelse med salg af et produkt, så
kan jeg nu lynhurtigt vurdere om det er en falsk salgspåstand eller
om vedkommende rent faktisk har hold i det der bliver påstået’.
Og ja det er ærgerligt at det er sådan indenfor vægttabsbranchen at
man i udgangspunktet ikke kan stole på produktet, men det skal nok
ændre sig med tiden. Men indtil da, så er det supergodt at kunne
sin basalviden så man ikke bliver snydt.
Derudover, så kan denne grundlæggende forståelse give dig
uvurderlig indsigt i din egen trivsel.
Og sidst, men ikke mindst, så er det fascinerende hvordan vi
mennesker fungerer – okay det sidste er nok mest nørd-alarm fra min
side, men det tager vi med.
Så for lige at vi er på helt samme side, så er
fordøjelsessystemets opgave at nedbryde eller spalte den mad og
drikke du indtager til så små stykker, at de kan optages i kroppen
og bruges enten som energi eller byggesten.
Når jeg siger energi, så er det både den energi du forbrænder
nu, lige nu imens du lytter med her, men det er også den energi der
lagres som fedt, hvis du har spist flere kalorier end du har
forbrændt jvf vægttabsvippen. Lyt evt episode 2 af podcasten
VÆGTVINDER, hvis du er i tvivl om hvordan alt det her med kalorier,
forbrænding og vægttab hænger sammen.
De små stykker maden skal nedbrydes eller spaltes til, er hhv
aminosyrer (det er protein i små stykker), glycerol og frie
fedtsyrer (det er fedt naturligvis) og monosaccharider. Nu skal du
ikke lade dig overvælde af navnene her, men bare vid at den mad du
spiser, skal nedbrydes og spaltes til det mindst mulige dele for at
de kan optages igennem tarmen og bruges ude i kroppen hvor de –
sådan lidt firkantet sagt – bygges sammen igen på ny. Det er
naturligvis mere komplekst end som så, men her i dag giver jeg dig
den vigtigste information med.
Nu vil jeg tage din på en rejse ned igennem fordøjelsessystemet
hos os mennesker, i øvrigt et system der ligner andre omnivorer som
f.eks. hunden (nej hunden er ikke en kødæder, det er derimod
katten, men nu ligger vi lige Poul Thomsen på hylden igen)
Så lad os forestille os at du spiser en sandwich med kylling og
salat, hvad er det der sker.
Munden:
Det første der sker, er at du tager en bid og allerede i munden
begynder bearbejdningen af maden. Du tygger nemlig maden og gør den
mindre rent mekanisk og derudover tilsætter du maden spyt, som får
maden til at glide bedre ned i maven og så er der i dit spyt et
enzym (spytamylase) der allerede i munden begynder at spalte
stivelse. Så i din imaginære sandwich er dette eksempelvis
sandwichbrødet.
Din tunge danner en kugle der, når den har en passende form,
synkes denne og lander i mavesækken hvor den på vejen passerer
igennem spiserøret.
Mavesækken:
I mavesækken arbejdes maden ind i den mavesyre du har i mavesækken
vha muskler du ikke selv kan kontrollere med viljen (såkaldte
glatte muskler), mavesyren indeholder blandt andet peptin som
begynder at spalte protein, så det er i sandwichtilfældet kyllingen
primært.
Derudover har mavesækken også to vigtige funktioner.
For det første kan den opbevare maden indtil du begynder at fordøje den (et reservoir).
Derudover har mavesyre en meget lav ph værdi (2) som beskytter
dig mod meget sygdom, da det slår de fleste bakterier ihjel.
Mavesyren består primært af saltsyre.
Når maden er tilpas nedbrudt i mavesækken åbnes der til
tolvfingertarmen
Tolvfingertarmen (4 timer):
Tolvfingertarmen
er tolv fingre bred (25 cm) og har en direkte forbindelse til
leveren og bugspytkirtlen.
Leveren har et hav af arbejdsopgaver, som blandt andet at
afgifte kroppen når du har drukket alkohol, men i dag forholder vi
os kun lige til det nødvendige for din fordøjelse.
Leveren producerer galde som samles i galdeblæren der sammen med
bugspytkirtlen har en fælles kanal til tolvfingertarmen. Galde
tilsættes den nu flydende mad og spaltningen af fedt begynder.
Spaltningen af stivelse/kulhydrat og protein fortsætter også
her. Så først i tolvfingertarmen er alle tre makronæringsstoffer
som det hedder i gang med at blive nedbrudt.
Maden opholder sig relativt længe og nu, i tolvfingertarmen,
begynder optagelsen af nogle af næringsstofferne til kroppen.
Spaltet kulhydrat/stivelse til monosaccarider begynder at passere
tarmvæggen og transporteres med blodet ud til f.eks. musklerne.
Men så sagde jeg også at bugspytkirtlen var på spil her.
Bugspytkirtlen udskiller enzymer som hjælper til spaltningen af
maden og øger madens ph værdi fra det meget sure mavemiljø.
Derudover, så er bugspytkirtlen også den der regulerer
sukkeromsætningen i blodet vha insulin og glukagon – kroppens
blodsukker må hverken være for højt eller for lavt da dette giver
utilpashed og kan ved længere tids påvirkning medføre visse
sygdomme.
Når du har diabetes danner din bugspytkirtel enten slet ikke, eller
for lidt, insulin og det gør at du har for højt blodsukker. Hvis du
har type 1 diabetes er det ofte noget der er opdaget tidligt og du
producerer ikke insulin. Hvis du har type 2 diabetes kan du i nogle
tilfælde minimere sygdommen gennem kost og motion. Der er i begge
tilfælde mange årsager og jeg kan gennemgå diabetes en anden dag
grundigt, hvis der findes behov for dette.
Tyndtarmen (3-5 timer)
Men fra tolvfingertarmen kommer maden, som nu er helt flydende,
over i tyndtarmen og det er i tyndtarmen at størstedelen af
optagelsen af de små dele mad (monosaccarider, aminosyrer, fede
frie syrer og glucerol). Tyndtarmen er ikke alene lang (cirka 6
meter, men den er også fyldt med mikrovilli, som er en slags små
indposninger som gør tarmens overflade meget større, så der er det
bedste grundlag for god optagelse.
Hele vejen igennem tyndtarmen passerer de små bidder ud i
blodbanen, forbi nyren som renser blodet for affaldsstoffer og ud i
kroppen.
Tyktarmen:
Fra
tyndtarmen kommer maden over i tyktarmen, hvor maden opholdes længe
(cirka 10 timer) medmindre du har diarre.
I tyktarmen er der en masse bakterier som blandt andet
producerer K-vitamin og så nedbryder de kostfibre. Kostfibre kan
ikke rigtig nedbrydes af de enzymer der ellers spalter de andre
næringsstoffer, men det kan bakterier – eller dvs de kan nedbryde
nogle af kostfibrene. De kostfibre der ikke nedbrydes i tyktarmen
kaldes ’ufordøjelige’ og kommer hele ud.
I tyktarmen genoptages alt det væske der er blevet tilsat maden
igennem systemet, så den bliver mere fast igen.
Så når nogen taler om din tarmflora, så er det altså
tarmbakterierne her i tyktarmen de refererer til.
Endetarm:
Efter den lange tid i tyktarmen, så ender maden i endetarmen – en
slags sidste holdeplads om du vil. Nu har din krop, såfremt den
fungerer som den skal, nedbrudt, spaltet maden og optaget det som
små bitte bidder af de respektive makronringsstoffer og er
transporteret ud i din krop, der hvor der er brug for dem enten som
energi eller byggesten.
Mavesyren har slået evt fremmede bakterier ihjel, leveren har
renset for gift- og affaldsstoffer, din bugspytkirtel har reguleret
dit blodsukker og nyren renset dit blod og ud af den anden ende, ud
af endetarmen, kommer de dele af kosten din krop ikke kunne optage
samt affaldsstoffer fra processerne.
Er det ikke fascinerende hvor komplekst et system vi har i os, som
for de fleste mennesker bare fungerer uden problemer hver eneste
dag?
Læs mere om mig og hvordan du kan få min hjælp til at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning på min hjemmeside https://www.gitteboesen.nu/