Jan 14, 2021
Hvorfor &%#(/)! kan jeg ikke bare holde mig til planen? Hvor
svært kan det være? Jeg har ingen rygrad når det kommer til det at
tabe mig, hvad skal jeg gøre Gitte?
I denne episode af podcasten VÆGTVINDER handler det om vægttab og
viljestyrke.
Jeg dykker ned i hvorfor viljestyrke ikke er det bedste at satse på
og hvad du i stedet skal gøre. Hvorfor din viljestyrke forsvinder
når andres tilsyneladende ikke gør.
Du får helt konkret tre punkter at sætte ind overfor, så dit
vægttab ikke længere handler om viljestyrke (eller mangel på
samme).
Hent gratis guiden 'Slip sukkertrangen' ved at trykke
her: HENT GUIDE
Transkribering af episoden:
Hej og velkommen til podcasten VÆGTVINDER.
Så du har den perfekte plan. Alt er handlet ind til hele ugen,
du følger en spændende, ny slankekur og du er faktisk også begyndt
at tabe dig, du er omkring 2-3 uger inde i dit vægttab. Du begynder
efterhånden at tænke ’det her kan jeg godt!’ og så en aften efter
en ellers okay dag, lander du i sofaen om aftenen og bum, inden du
ser dig om, så har du tømt den halve pose matadormix der var
tilbage fra julen, det sidste konfekt og en pose chips.
Hvorfor pokker kan jeg ikke bare holde mig til planen? Jeg har
bare ingen rygrad
Ja hvorfor kan du ikke bare det?
Og er det fordi du ingen rygrad har, eller hvad er det der er
på spil
Det er præcis det jeg dykker ned i i dag – nemlig vægttab og
viljestyrke.
Du finder ud af hvad viljestyrke er, hvad du kan bruge det til
og hvordan du sikrer dig at det ikke er det der spænder ben for dig
i dit vægttab.
Jeg er din vært Gitte Boesen, vægttabsmentor og
vanecoach.
I talende stund er vi næsten halvvejs igennem januar 2021 og
det betyder mange har været i gang med vægttab 1-2 uger nu og
begynder at opleve de første sådan rigtige udfordringer. For det er
med et vægttab lidt ligesom forelskelse. Man har i starten meget
energi, overskud og overbærenhed, meen efter noget tid begynder man
at indse at han eller hun også bare er et menneske med sure sokker,
gnavne morgenstunder, med de mange dårlige og virkelig irriterende
vaner, som alle mennesker har.
Sådan er det også med et vægttab.
I starten går det godt og det som oftest let fordi du rider på
en bølge af motivation og nu- skal- det-saftsuseme-være-energi’,
men inden længe daler viljestyrken og det vi herhjemme refererer
til som rygrad bliver svag. Ja den bliver faktisk ligesom en
regnorms.
Hvad er nu det for noget?
Inden jeg svarer på det, så husk at der ligger min seneste
gratis guide ’Slip Sukkertrangen’ på gitteboesen.nu/sukkertrang
eller i episodenoterne til denne udsendelse.
Det er en 7-dages guide der giver dig forståelsen for hvorfor
en uimodståelig sukkertrang opstår og hvad du kan gøre ved den på
egen hånd.
Nå men tilbage til det her med viljestyrken eller rygraden i
relation til et vægttab.
For at få den rigtige forståelse er vi nød til at træde et par
skridt tilbage.
Hvad er viljestyrke egentlig?
Definitionen på viljestyrke lyder således: Viljestyrke er evnen
til at holde fast ved en beslutning og føre den ud i livet trods
indre eller ydre modstand
Skal man bruge viljestyrke i et vægttab?
Når jeg stiller dette spørgsmål, svarer de fleste ja, men jeg
vil faktisk påstå at det skal du ikke.
Dit vægttab skal i hvert fald ikke være bygger op omkring
viljestyrke.
For så kan jeg garantere at det ikke lykkedes – særligt ikke
hvis du har flere kilo du ønsker at tabe.
Viljestyrke kan du se som en muskel. Den kan trænes stærkere og
mere udholdende, men uanset hvad så vil selv den stærkeste og mest
vedblivende muskel blive udtrættet før eller siden. Særlig hvis
modstanden er stor
Den store modstand skabes i et vægttab i form af regler og krav
der stilles i forbindelse med vægttabet eksempelvis, du må aldrig
spise kage.
I stedet for handler det om at du allerede fra start planlægger
et vægttab hvor du skal bruge minimal viljestyrke.
Du skal med andre ord mindske modstanden og gøre det så let for
dig som muligt, så viljestyrke-musklen har kræfter til at blive ved
og ved og ved.
Men hvordan gør man så det?
Jo ser du vi skal have vendt hele denne vægttabstilgang på
hovedet.
Et vægttab er ikke let, men der er ingen grund til at gøre det
unødvendigt besværligt.
Der er en ærgerlig tendens til indenfor vægttabsbranchen at
vægttab skal gøres så komplekse og besværlige som muligt med et hav
af regler, krav og restriktioner.
Opmåling, vejning, ukendte terminologier som makro-split,
ketose, cico mv –
Det er fuldstændig unødvendigt og sjældent vejen frem.
Jo lettere du kan gøre det for dig selv jo bedre, for
grundreglen er, at så længe du ligger i et kalorieunderskud, så vil
du tabe dig.
Og i øvrigt er det sjældent selve det at bestemme hvad der skal
øses op på tallerkenen der er det svære. Det svære er at lade være
med at tage anden portion når man egentlig er mæt, at undgå at ryge
i slikskabet om aftenen når man lander i slikskabet. Ikke at spise
den tarvelige torsdagskage på jobbet. Ikke at smøre ekstra madder
om eftermiddagen når du kommer træt hjem og det virker som om der
er evigheder til aftensmaden – det er det svære.
Nå men vi skal til det. I det følgende når jeg siger
vægttabsstrategi så dækker det over alt fra kostplaner, til
ugebladsslankekure, diæter, vægttabsforløb mv -
Den første på listen over måder hvorpå du kan mindske behovet
for viljestyrke under dit vægttab er
1) Strategien skal ligge så tæt op ad din nuværende hverdag som
muligt.
Hvis vægttabsstrategien ligger langt væk fra din hverdag og dit
liv vil det kræve ekstra af dig – og det ekstra er viljestyrke og
energi.
Hvis du pludselig skal til aldrig at spise noget sukker, skal
motionere eller lave alverdens fancy opskrifter eller bruge mange
penge på bestemte fødevarer, og du ikke gør dette i forvejen, så
ligger vægttabsstrategien langt væk fra din hverdag.
Så kan det godt være at du ønsker, at du var ’sådan
en’.
Lad os tage udgangspunkt i mig.
Jeg kunne godt ønske at jeg var sådan en der havde tid og
overskud til at bruge lang tid i køkkenet, bage og kreere alt fra
bunden med gode hjemmedyrkede råvarer (for vi har faktisk mulighed
for dette rent fysisk), men sådan er mit liv bare ikke lige
nu.
Jeg har to små børn på hhv 2 og 4år og en familie hvor vi begge
er selvstændige, corona og alt muligt andet – derfor må jeg arbejde
med det jeg har og kan.
Det betyder at jeg som udgangspunkt max bruger 30 minutter på
aftensmaden i hverdagene. Det bliver ofte hurtige løsninger, men
det betyder ikke usundt. Jeg vælger retter der er lette at lave og
der indholdsmæssigt stemmer overens med mine mål i grove
træk.
Det handler nemlig om at følge en skabelon der giver dig
fleksibilitet og mulighed for at ligge tæt op ad din hverdag,
samtidig med at du ligger i kalorieunderskud og dermed taber
dig.
Vægtvinder-spiseskabelonen er et prima eksempel på
dette.
Her kan du tilpasse dig din kost, du holder dig maksimalt mæt
og taber dig – det er win win win.
Så er der jo ingen der siger, at jeg ikke kan ændre planen når
og hvis mit liv pludselig ser anderledes ud.
Omvendt er du til at lave lange gourmetretter med alskens
ingredienser og elsker du at kredse om maden.
Så skal det jo fortsætte og så skal det bare passes ind i din
vægtvindermodel eller spiseskabelon.
Uanset hvordan du lever nu med kosten så kan det lade sig gøre
med få ændringer at leve i et sundt kalorieunderskud – også selvom
du lever af take-away eller restaurantbesøg.
Jeg har hjulpet mange der har et liv med mange
forretningsrejser med der i sagens natur ofte er ude at spise
og personer der lever af take-away med at tabe sig. Det handler
blot om at tilpasse vægtvinder spiseskabelonen eller en anden
spiseskabelon der giver dig fleksible guidelines for
portionsanretning –
Jo færre kræfter du kan bruge på at skulle tænke over maden og
portionerne jo lettere
Og så skal vi være okay med at ændre planen.
Vi har sådan en ide om, at når vi har lagt en plan for et
vægttab så skal vi død og pine følge den – hvor u-inspirerende og
ufleksibelt er det lige?
En del af et varigt vægttab er at kunne tilpasse sig, skifte
kurs og ændre – uden at noget ryger i vasken, men i stedet at
vægttabet bliver mere optimalt. Livet ændrer sig med tiden og
derfor skal du kunne tilpasse de nye omstændigheder så du ikke
pludselig bruger enorme kræfter på at blive i en strategi der ikke
passede til dig.
Dette lærer du på VÆGTVINDER mit halvårlige online
vægttabsforløb hvis du kommer med der. Det er til februar 2021 og
der er ikke åbent for salg af pladser endnu men du kan blive
skrevet uforpligtende op til at stå først i køen når der åbnes op.
Se mere på gitteboesen.nu
Så punkt et er at vælge en simpel vægttabsstrategi og med det
menes der en strategi der ligger så tæt op ad din nuværende hverdag
som muligt.
Det vil nemlig gavne dig i punkt 2 – yes, det hele hænger
sammen
Nummer to af de tre punkter der skal hjælpe dig med et vægttab
hvor kravet om viljestyrke er minimalt og derfor bliver vedblivende
er mekanismerne bag hvorfor du spiser som du gør – har du styr på
den følelsesmæssige overspisning?
Ofte tror mine ny-opstartede klienter at det de har brug for er
opskrifter, sunde slankende opskrifter – men faktum er at langt de
fleste har et hav af opskrifter liggende og ellers bugner nettet af
opskrifter.
Og jeg kan godt forstå at det er det man tror man mangler – at
man mangler inspiration igennem opskrifter. Og opskrifter er fine i
og for sig – jeg bruger selv en del forskellige. Men lad mig gå
lige til stålet.
Du har ikke brug for opskrifter – du har brug for at lære
hvordan du spiser dig mæt i kalorieunderskud og derudover hvordan
du undlader at spise når du er rastløs, når du er stresset eller
ked af det. Når du kommer hjem klokken 15.30 og der stadigvæk er
noget tid til aftensmad eller når du er alene hjemme.
Du har brug for at lære at stoppe med at spise 2 portioner
eller som nu: at undgå at gå i pendulfart til køleskabet nu under
corona-lockdown hvor du arbejder hjemmefra.
Og jeg siger helt bevidst læring, for det er noget du skal lære
– det er ikke noget du bare kan gøre af sig selv – så er mit bud at
så havde du allerede gjort det.
har jeg ikke ret? Ærligt?
Du har ikke brug for flere opskrifter.
Hvis du kan lytte med her, betyder det at du har internet. Hvis
du har internet har du google og har du google kan du finde over 9
millioner opskrifter – madopskrifter er noget af det mest delte på
internettet. Helt gratis endda. Hver uge er der i bladene
opskrifter i massevis – hvis opskrifter ændrede folks vægt, ville
der logisk set ikke være behov for vægttab.
Hvis du ikke ved hvad det i virkeligheden er at du har brug
for at få ændret, vil du ikke ændre noget.
Opskrifter ændrer ikke uhensigtsmæssige spisemønstre,
sukkertrang eller overspisning.
Og så er vi tilbage ved punkt 1 nemlig det her med at holde det
simpelt – at maden skal være så tæt på din nuværende hverdagsmad
som muligt.
Det er vigtigt for så kan du også holde planen det dage hvor
viljestyrken er i bund, men endnu vigtigere så betyder det at du
har overskud til at få løst den del af vægttabet der virkelig er
svært: nemlig at ændre før nævte sukkerafhængighed, dine vaner og
spisemønstre, at få bugt med overspisningen, ikke at overspise på
dine følelser eller i bestemte situationer som alene hjemme, hos
dine forældre, i bilen osv.
Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen og igen: hvis
der ikke kommer styr på de bagvedliggende mekanismer på hvorfor du
spiser som du gør, så længe du ikke har en kalibreret
sult/mæthedsfornemmelse, så længe mad ikke handler om ren og skær
energi til kroppen, så kan du ikke tabe dig på en varig måde –
uanset hvilken metode du anvender.
Tro du ikke på mig?
Spiser du på dine følelser?
Spiser du ekstra hvis du keder dig?
Kan du nogle gange opleve en ustyrlig trang til at spise selvom
det kun er en time eller halvanden siden dit sidste
måltid?
Hvis du kan sige ja til bare en af ovenstående ved du også
præcis hvad jeg mener.
Det er ikke svært at vide at man skal spise en gulerod frem for
chokolade hvis man gerne vil tabe sig – det svære er da at gøre
det.
Det er det vi gør på VÆGTVINDER – og det er derfor det
virker!
Punkt 3 på listen med punkter der kan hjælpe dig med et
vægttab hvor kravet om viljestyrke er minimalt er: din indre
stemme, som afspejler troen på at du kan og dit selvværd.
Ja for efter 9 års erfaring med at hjælpe kvinder med at opnå
et varigt vægttab og et liv uden overspisning, så er der en ting
der – helt naturligt går igen – den indre dialog, som for mange er
baseret på mange år med nederlag.
Mange år med pointoptælling, sultekure, strikse kostplaner og
alt muligt andet i håbet om at tabe sig der har været
ødelæggende.
Og det ærgerlige er at det er ikke kvinderne, der er ikke dig,
der er noget i vejen med, men derimod de fvægttabsstrategier og
kostplaner der har været dømt til at fejle fra starte og samtidig
suger alt glæde og energi ud af et vægttab. Det er helt tydeligt at
de ikke har fanget pointen om at et vægttab handler om at finde en
måde at leve på hvor man opnår drømmevægten, samtidig med at der
kommer styr på de bagvedliggende mekanismer.
Det er afsindigt ærgerligt og det gør mig ked af det – ikke
mindst for dig der lever i det, for jeg har selv været fanget i
det.
Og det er et miserabelt sted at være og det værste er: at det
bliver kun værre for hver slankekur og hvert
vægttabsforsøg.
Så hvis du tager en ting med dig herfra i dag så håber jeg at
det er det: det er ikke dig der er noget i vejen med, det er
vægttabsstrategien der har været dømt til fiasko helt fra
start.
Vi ved i dag at den strategi vi anvender under vægttabet også
skal bruges efterfølgende, for ellers vender vi tilbage til de
gamle vaner og tager på.
Derfor dur en suppekur eksempelvis heller ikke, for hvem vil
leve af suppe for altid?
Men tanker som
- hende der har tabt så og så meget hvorfor kan jeg
ikke?
- kom nu Gitte, du må sgu da tage dig sammen
- du kommer sikkert heller ikke til at lykkes denne
gang
- hvorfor kan hun tabe sig 2 kilo på en uge, når jeg ikke
kantabe det å 1 måned
- hvorfor har jeg heller aldrig lært at stoppe med at spise når
jeg er mæt.
- jeg kan ikke håndtere rastløshed uden at spise
- jeg har kun tabt 300gram det er ikke godt nok, jeg må stramme op osv
Eller endnu værre
’hold kæft du er dum, så troede du lige at du kunne, du er da
for fed, klam ulækker at se på’
osv osv osv
Den hjerne skelner ikke imellem det du siger og andre
siger.
Lad os overføre dette til en anden del af livet.
Min datter Bella på 4 år er ved at øve sig på at skrive og lad
os bare sige, at det hun skriver, er sjældent det hun tror hun
skriver eller det hun prøver på at skrive. Ofte står der Ebla og
forleden stod der ol6 for oliver, mor bliver til rom osv.
Hvis jeg nu begyndte med samme snak til hende som du fører i
hovedet.
F.eks. for pokker Bella, jeg har jo vist dig det en gang, der
står ikke Bella der, hvorfor gør du det ikke som jeg siger
eller
Ha, så troede du lige at du skrev Oliver – det der er ikke
engang et ord.
eller
Jøsses din dumme unge, du kan jo ikke alligevel, hvorfor
prøver du overhovedet.
For det første sidder du sikkert nu og tænker ’ej det er der da
ikke nogen der vil sige til andre’ – til det svarer jeg: men det
gør du til dig selv.
For det andet: jeg møder slet ikke Bella der hvor hun er når
jeg taler sådan: det er faktisk svært at styre kuglepennen og lave
bogstaverne og så lige ramme den rigtige rækkefølge
For det tredje, hvad sker der med Bellas viljestyrke. Mit bud
er at hun ret hurtigt mister interessen og tænker det der
skrivning, det kan jeg ikke, det kommer aldrig til at lykkes. Det
ville da være synd.
Tænker du nu jamen det er ikke det samme. Så vil jeg gerne
udfordre dig og spørge hvorfor det ikke er det samme?
Hvorfor fortjener du ikke at blive talt ordentligt
til?
Hvorfor skulle du finde motivation ved skæld ud?
I stedet så hjælper jeg Bella, vi følger en plan (det ved hun
ikke noget om, men en plan til hvordan hun kan bevare interessen
for at lære at skrive og hvordan det bliver simpelt for hende) – og
så har hun opbakning.
Det er faktisk på samme måde som i VÆGTVINDER mit 12 ugers
online vægttabsforløb med en klar plan, en suveræn vægttabsstrategi
og en vægtvinder spiseskabelon der er simpel og motiverende,
samtidig med at vi får styr på de bagvedliggende mekanismer og
skulle vi blive i Bella-metaforen ville det svare til stavningen
eller grammatikken der er en essentiel del af det at kunne skrive,
læse og stave
Så når viljestyrken daler, så er det vigtigt at træde et skridt
tilbage og se på
1) Vægttabsplanen eller strategien – er den overskuelig,
overkommelig og passer den på dit liv. Er den simpel, som i at den
er tæt på dit oprindelige hverdagsliv. Hvilken spiseskabelon
anvender du eller er det en striks kur.
2) mekanismerne – har du styr på overspisningen eller den
følelsesmæssige spisning? Sukkertrangen, reaktionsspisningen (som
når du pludselig får serveret kage og inden du ser dig om har spist
3 stykker) Eller er der noget dér der skal adresseres.
3) Din indre dialog
Hvordan lyder din indre dialog. Hjælper den dig. Og nej jeg er
ikke sådan en happy go lucky, positive briller og alt det der, men
det er saftsuseme vigtigt at du taler ordentligt til dig selv –
tænk på Bella, din egen datter eller barnebarn, din veninde eller
mor. Ville du tale sådan til dem?
Nej vel, det fortjener du heller ikke og da slet ikke pga en
slankekur der aldrig har fungeret på sigt.
Og husk: hvert eneste måltid er en mulighed for at starte på en
frisk.
Hver dag kan du begynde, hver dag kan du ændre kurs til en der
er mere gavnlig for dig.
Du behøver ikke vente
Tusinde tak fordi du lyttede med, hvis du trykker abonner her
på podcasten VÆGTVINDER, så får du besked direkte i din app når der
er en ny episode ude.
Vi lyttes ved, pas godt på dig selv
Hent gratis guiden 'Slip sukkertrangen' ved at trykke
her: HENT GUIDE