Når intentionerne er gode og vægttabsplanen er perfekt - hvorfor taber jeg mig så ikke!? (Det hele startede med en kommode)

Sep 15, 2022

Når intentionerne er gode og vægttabsplanen er perfekt - hvorfor taber jeg mig så ikke!?

 

Har du nogensinde undret dig over hvorfor du i alverden ikke bare gør som du havde planlagt?

 

Hvad der synes helt optimalt og måske endda som 'skræddersyet' til netop dig, dit liv og dine mål, men som du alligevel ikke overholder når det bliver eftermiddag eller aften og spisetrangen melder sig?

 

Hvad går der galt?

 

Der går præcis det samme galt, som der gjorde for mig den forgangne weekend, hvor jeg bare skulle hente en kommode og endte med en tredages omrokering af huset.

Det hele startede med en kommode…
Her i én af de mange forlængede weekender vi har fornøjelsen af i foråret, besluttede jeg mig for at køre ud og købe en kommode til min datters værelse. Intet fancy bare en helt almindelig hvid kommode. På vej til butikken sad jeg og tænkte på hvordan kommoden skulle stå og hvordan der lige skulle rykkes rundt på et par enekelte ting for at få plads til det hele på hendes værelse - et samlet projekt, jeg estimerede til at tage omkring tre timer.
Det var inklusiv at hente kommoden, samle den og lige rykke de småting rundt. Easy peasy!

Men så skete der det - og det er her kommodeprojektet begynder at blive relevant for vægttab, at jeg tænke jeg kunne lige købe en garderobestang med hjem, et nyt gardin til kontoret for det gamle var knækket i selve bremseholderen.

Den korte historie er, at da jeg kørte fra butikken var sæderne lagt ned og med noget mere inventar end den lille oprindelige kommode (som jeg i øvrigt nær havde glemt, da jeg osede rundt i butikken).

Og planen der lige skulle tage tre timer imens børnene var optaget af respektive legeaftaler, måtte jeg nu sande nok blev lidt længere.

Skidt pyt! Det bliver fedt at få rykket lidt rundt og børnene (de er i øvrigt hhv 3 og 5) vil helt sikkert gerne hjælpe og opføre sig formidabelt imens mor lige bruger resten af dagen på at rykke lidt rundt.

Jeg havde nu en plan der hed: fra middag og frem får jeg samlet tre møbler, rykket rundt i hhv to børneværelser og et kontor. Jeg får hængt et gardin op og selvfølgelig lige tørrer tingene over med en støveklud og får taget panelerne nu det hele er rykket ud - det kan jeg jo lige så godt.

Alt sammen imens mine børn hjælper til og opfører sig eksemplarisk, så mor kan få ordnet huset i mens far er ude og afholde kursus…

Kan du se hvor det her bærer hen?

 

Hvad i alverden har det med vægttab at gøre tænker du måske? Og hvor er jeg glad for at du spørger, for mit bud er at det er præcis sådan du hidtil har adresseret vægttab.

A’ hva’?

 

Så jeg antager, at du lytter med her i dag fordi du ønsker at opnå et varigt vægttab og/eller et liv uden overspisning og den måde jeg adresserede min dag, var på samme måde som du sikkert hidtil har gjort med dit vægttab: ved at sætte baren alt for højt.

 

Når baren sættes alt for højt, misser vi målet og det vil for de fleste menneskers vedkommende gøre, at man ikke når at tabe sig fordi man tænker ‘så kan det også være lige meget’ eller hvis man har tilbøjelighed til at overspise, så er det responsen på et vægttabsnederlag.

 

Hvis du ikke har børn, er der en lille mulighed for at du tænker ‘det var da en meget god plan’. Med stor sandsynlighed tænker du ‘det var alligevel meget du skal nå at samle, støve af og gøre rent på en eftermiddag alene’.

Hvis du har, eller har haft børn, tænkte du med garanti noget i stil med ‘hold op hvor var det en optimistisk plan. Ja ikke bare optimistisk, men direkte dum’. At have to børn på hhv 3 og 5 og forvente at de opfører sig eksemplarisk og bare sidder med deres hhv duplo klodser og dukker når mor skal have arbejdsro, er fuldstændig utopisk.

Det kan du godt se, men alligevel gør du præcis det samme med dit vægttab - du laver en urealistisk, utopisk plan der - i bedste fald - kan fungere på de dage hvor alt andet falder i hak. 

 

Du regner med, at du vil føle dig mæt og tilfreds af at følge enten
a) en eller anden ugebladsslankekur
b) en kostplan eller kalorietælling
c) du sætter en række regler op for hvad du skal og særlig ikke må spise.

 

Og ikke alene regner du med at du vil føle dig mæt og tilfreds - du regner også med at når du så alligevel ikke gør det - altså føler dig mæt og tilfreds, så kan du klare dig på en kop urtethe eller endnu værre en kop bouillon. Ja du hørte rigtigt en kop boullion! Det er seriøst et råd der florerer.
Det er som at sige til en alkoholiker - i stedet for at tømme vodkaflasken, så er det bedre at drikke et karton rødvin
.
Vigtigt: Har du tendens til at overspise - altså at spise mere end du har et reelt fysisk behov for -  så er svaret ikke at spise noget andet end det du plejer. Så er svaret at blive din overspisning kvit og det kan du blive med den rette hjælp, med en coach der har den fornødne uddannelse og ekspertise - du bliver ikke din overspisning kvit ved at drikke bouillionterninger opløst.
Kan du godt lide at drikke bouillion, så fint fortsæt endelig, men at tro at det fjerner overspisning skal du simpelthen ikke lade dig bilde ind.

Nå men det var et sidespring, som jeg tror, at jeg skal dykke meget mere ned i en anden dag…

Jeg kom fra det her med at føle sig mæt og tilfreds og særligt når du ikke gør det. 

Når lysten melder sig til at smøre dig et par ekstra rundtenommer, gå ombord i slikskabet eller tage et par håndfulde mandler og rosiner, fordi du bare må have noget. Så hjælper det altså ikke at sige ‘så skal jeg drikke boullion’ eller ‘tage mig sammen’ - den sidste har du sikkert prøvet et hav af gange før - og hvor godt har det lige virket på den lange bane?

Bemærk jeg sagde den lange bane. For ofte er det der snyder os, at vi kan jo gøre det i starten. De første par dage kan du sige nej, bruge viljestyrke og køre på, men det kan du ikke på sigt. Viljestyrke bliver hurtigt en mangelvare og så kan du ønske nok så meget at gå ned i vægt - så lokker et par håndfulde mandler og rosiner meget mere.

At tage sig sammen er ikke en holdbar løsning.

 

Præcis ligesom jeg ikke bare kunne tænke ‘så må de børn lige tage sig sammen’ - nej det kan jeg hverken forvente eller kræve. Jeg kan lige se min treårige midt i et meltdown og jeg så svarer med - ‘ej Oliver, nu må du lige tage dig sammen. Hvor er din rygrad eller viljestyrke henne. At græde løser jo ingenting’. Hvis du kender nogen treårige så griner du ved tanken…

 

Men igen, du har samme urealistiske forventninger til dig selv og dit vægttab.

I teorien kunne det ske, at mine børn havde en ualmindelig rolig dag hvor de bare passer deres leg, uden at drille, uden uheld uden at have brug for min hjælp eller omsorg til noget. Det sker rent faktisk en gang imellem, men jeg kan da ikke planlægge efter det og jeg kan under ingen omstændigheder regne med at det sker hver dag.

Ligesom din urealistiske slankekur - du kan ikke regne med at alt bare flasker sig, du er topmotiveret og der hverken melder sig sukkertrang eller cravings. Heller ikke selvom du ikke har børn. Så var det nok allerede sket.

Din plan er ganske vidst og helt sikkert optimal på papiret - den er sikkert både effektiv og ‘skræddersyet’ som det så populært hedder. Der er bare et stort larmende problem, som man ‘glemmer’ at tage hensyn til: Planen virker ikke i virkeligheden på den lange bane.

Hvorfor? Det simple svar er at du er menneske.

Uanset hvor skræddersyet en kostplan er eller hvor præcis din kalorie og makrosplit er, så er du heldigvis en levende organisme der udvikler sig, får nye omstændigheder, bliver ældre etc. Hvilket oversat betyder, at før eller siden ikke gider følge den udstukne plan eller slankekur længere og så vil du falde tilbage på alt det du gjorde før - fordi vaner ændres ikke ved at følge en kostplan. Og er du tillige overspiser eller har tendenser i denne retning, så er det at følge disse planer som at hælde benzin på bålet.

Så det korte af det lange er; gør ikke som jeg gjorde forleden med din vægttabsplan. Forvent ikke at tingene går som smurt. Regn ikke med, at du ikke har lyst til chokolade hvis du har spist det næsten hver dag den sidste måned. Regn ikke med at du pludselig bliver mæt og energisk af salatblade krydret med vand og luft.

Nej, tag udgangspunkt i realiteterne, hvordan ER dit liv, dine muligheder dine omstændigheder - hvori ligger dine udfordringer - en realistisk plan der overholdes er 1000 gange bedre end en imponerende plan der lyder godt på papiret, men også kun på papiret.

Har du tendens til overspisning kan og vil dette ikke forsvinde af at drikke bouillon, tage sig sammen eller følge en kostplan - dette skal adresseres som det det er. 

Vil du have min hjælp hertil så tag et kig på min hjemmeside www.gitteboesen.nu og læs mere.