Jul 28, 2022
Anna skrev til mig på mail
"Hvorfor kan jeg ændre nogle vaner så let som ingenting, imens andre synes helt umulige at få bugt med?
Min læge har sagt til mig at hvis jeg ikke snart går ned i vægt, så vil det se meget dystert ud for mit helbred om bare ti år.
Jeg vil virkelig gerne gå ned i vægt og det er endda nu med ordre fra min læge, men jeg kan bare ikke ændre de forbistrede vægttabsvaner!
Hvad skal jeg gøre, Gitte?"
Måske har du sommetider tænkt
det samme?
ikke at du nødvendigvis har samme
helbredsudfordringer som Anna, men det her med at have alle
intentionerne og de gode begrundelser og alligevel føles det
nærmest umuligt at gøre noget anderledes når du står i
situationen?
Det gør jeg i hvert tilfælde
Men hvad er det egentlig der gør forskellen?
Hvorfor kan jeg snildt ændre den ene vane, mens den anden hænger på som bare pokker?
Det findes der både et utrolig komplekst svar på og så findes der et noget mere spiseligt svar på det - jeg vil skåne dig for den komplekse forståelse, for den kan du i virkeligheden ikke bruge til så meget og så vil jeg i stedet vil jeg give dig den letfordøjelige udgave.
Den du kan forstå, tage med dig og anvende i praksis, så du kan komme i gang med at ændre de vaner, der spænder ben for dit varige vægttab
Som du sikkert ved, særligt hvis du har fulgt
mig noget tid, så er det der bygger størstedelen af vores eksistens
som udgangspunkt vores vaner. Afhængig af hvem du spørger, så er
80-95% af vores daglige væren bygget op omkring vaner. Det er
rigtig smart. Vaner er noget der er kommet til os helt fra fordums
tid og har det formål at sikre vores overlevelse og ja, også selvom
nogle af dine vaner gør at du på sigt måske vil dø tidligere. Den
del skal jeg nok komme til.
Men vaner er som sagt
udviklet for at sikre vores overlevelse ved blandt andet at spare
energi. Tænk sig hvis du hver eneste gang du skulle foretage dig
noget, skulle tage stilling til, udregne og bruge energi på at
udføre. Så ville vi til stadighed være ekstremt primitive
eksistenser. Bare noget så simpelt som at stå ud af sengen, børste
tænder eller tage tøj på.
Hvis
du ikke havde vaner ville det tage en evighed for dig hver dag at
finde ud af og udføre disse handlinger. Hvis du har små børn der
skal lære at tage tøj på, så ved du hvor langsommelig en proces det
kan være blot at tage en par underbukser på. Hvis du ikke havde
dine vaner, så ville du hver morgen skulle gentage denne
læringsproces.
Det er også derfor at dyr
har vaner. Faktisk skal vi meget langt ned ad den
dyreudviklingsmæssige stige, før end at der ikke længere eksisterer
vaner.
Så vaner er rigtig godt. Der hvor det for os
bliver en udfordring, det er når vores vaner ikke længere er
hensigtsmæssige - for vaner er vaner. Etableringen af vaner er
nemlig ens, uanset om det er en hjælpsom vane eller en uhjælpsom
vane. De neurale hjernebaner der dannes under etableringen af vaner
er fuldstændig ens og vurderes ikke.
Men nogle ubehjælpsomme vaner gør netop at jeg ikke
overlever på sigt Gitte!?
Ja
det er sandt, og det er fordi vaner ikke dannes ud fra det
langsigtede perspektiv. Vaner dannes med andre ord ikke ud fra
fornuft - vaner dannes i udgangspunktet ud fra energibesparelse og
velbehag - og cementeres fast igennem
gentagelse.
Det er derfor det er så
nemt at danne uhensigtsmæssige vaner når det kommer til mad og
spisning.
Husk på at vi skal ikke særlig lang tid
tilbage, sådan historisk set, før end mad og kalorier var en
decideret mangelvare. Så sådan meget firkantet sat op, så har vi
mennesker en forkærlighed for det kalorietunge - jo flere kalorier,
jo mere energi, jo større sandsynlighed for
overlevelse.
Derudover er der det med fornuften. Den har din
vanehjerne ikke - det er trods alt fuldstændig ligemeget om du kan
få 5 år ekstra i fuld vigør, hvis du ikke overlever lige nu. Dine
vaner tænker kun på nuet, så at sige.
Det
er også derfor, når mine nyopstartede klienter frustreret spørger
hvorfor de ikke stopper med at vanespise ekstra om aftenen - de ved
jo godt at det ville være bedst for dem.
Det er vanerne, og i Annas
tilfælde også overspisningen, der spænder ben.
Hvad
kan jeg bruge det til.
For det første så kan denne
viden oversættes til, at det altså ikke er dig der mangler rygrad
når du ikke ændrer vaner, men det skyldes at du er oppe imod
urinstinktive krafter - det tager for mange en del af selvbebrejdelsen
væk, så der netop er plads til at arbejde konstruktivt på at ændre
vaner.
Næste
udtræk er således også, at hvis det er ligemeget om vanen er
hjælpsom eller uhjælpsom ift letheden hvormed den udføres og
ændres, så lad os da for pokker ændre nogle af de uhensigtsmæssige
vaner. Ikke sandt?
Så
hvilken vane vil du ændre? Bemærk at jeg sagde ikke hvilke, men
hvilken.
Det
er og bliver første skridt på vejen, at vælge den vane du vil
ændre.
Når du har valgt en vane du vil ændre, så skal
du finde ud af hvad du vil sætte i stedet - hvad skal du konkret
gøre i stedet for den gamle vane. For en vane forsvinder ikke, den
‘overskrives’ med noget andet
Og her er det vigtigt at være
konkret. Så hvis du har for vane at spise chokolade klokken 20.30
om aftenen, så hedder vaneændringen ikke at ‘så skal jeg bare lade være’
eller ‘så spiser jeg sundt og tager mig
sammen’.
Når du har fundet ud af hvad du
gerne vil gøre eller ikke gøre i stedet, så starter det virkelige
arbejde - og det er her mange går galt i byen.
For mange står herefter med en følelse af at ‘nu hvor jeg har trufftet beslutnigen, så gør jeg det også’… Bortset fra at det gør du som oftest ikke alligevel når du står i situationen.
37 år med en vane ændres ikke fordi du beslutter dig - så var det nok sket for længst.
Men det glemmer du lidt i det øjeblik du laver aftalen med dig selv og derfor føles det som en mavepuster, når du to aftenener senere føler dig som besat af chokolade - spændingerne i kæben, mundvandet og tankerne der bare kører på for at du skal gå ud og spise noget chokolade.
For at få den forløsning det er at sætte tænderne i et stykke chokolade man virkelig trænger… Kan du følge mig? Måske ikke lige med chokolade, men så med noget andet - chips, hvidt brød med smør, alkohol for den sags skyld. Forløsning og lettelse er målet.
Så nu har du en vane du vil
ændre og hvad du vil gøre i stedet, så skal du til selve arbejdet
med vanen og det er her det svære opstår som sagt. Det er her du
kan have sindssygt meget gavn af at trække på hjælp og støtte -
hvad enten det er privat, eller professionelt hos sådan en som jeg,
der har redskaberne og erfaringen.
De
fleste vælger den optimale løsning nemlig begge
dele.
For selvom vores nærmeste vil vores bedste, så er det
ikke altid at de giver den bedste hjælp eller kan se dine
udfordringer udefra. Når vi får hjælp af vores nærmeste, er der en
historie, følelser og forventninger der for mange gør processen
sværere end nødvendigt, så husk at overvej hvilken støtte du får -
det er svært nok i sig selv at ændre vaner.
Når
du så står der med din planlagte vaneændring, så vil jeg gerne give
dig en lille metafor med på vejen som du kan huske på. Dine vaner
består rent fysiologisk af disse neurale nervebaner - nerveveje
eller stier, som er blevet bygget.
Du kan se dine vaner som stier i en
skov…
Nogle stier er virkelig veletableret og
nedtrådte, så du hurtigt kan gå på dem uden det kræver noget. Det
er dine veletablerede vaner.
Andre stier er funktionsdygtige, men mere tilvoksede og tager du dem, kan du godt finde ud af det, men de kræver lige lidt ekstra opmærksomhed på om der er en brombærnusk med dens stikkere der fanger dig.
Så er der dem der er snoede, besværlige
og tilvoksede. Der hvor du virkelig skal være opmærksom
og holde dig vågen. Disse stier betrædes ikke så tit og er derfor
svært fremkommelige.
Og så er der de stier der slet ikke er lavet endnu - det
er dine nye vaner.
Hver gang
du tager en bestemt rute, bliver den mere veletableret og
hurtig.
Anvender du ikke en bestemt sti, vil den med tiden vokse
til.
Når
du skal etablere din nye vane, skal du altså ud og lave en helt ny
skovsti og er det en vane der ligger dig meget fjernt, er det som
at danne en sti i det tætbevoksede amazonas og er det en der ligger
mere lige for er det en sti i en dansk bøgeskov - begge nye stier,
men vil kræve forskellig indsats.
Det
skal du vide og være forberedt på. Og det skal din eventuelle
professionelle hjælp også.
Der findes mange virksomme redskaber til at danne en sti hurtigt i amazonas, men det er ikke ‘du skal tage dig sammen’ eller ‘bare gøre som jeg’. Hvis nogen fortæller dig at du ‘bare skal gøre som dem’ så husk på at deres danske bøgeskov kan svare til din inderste tætbevoksede urjungle, hvor du aldrig skulle have været hen i første omgang.
Omvendt har du måske en dansk bøgeskov, der
hvor han/hun er et tætbevokset amazonas - det er her en faglig
ekspert adskiller sig.
Der findes mange veje til
Rom - altså et vægttab og der er ingen grund til at tage den mest
besværlige.
Jeg
håber at denne lille skovmetafor gav dig både indsigt og klarhed
over hvordan du på bedste vis når i mål med dine
ønsker.
Vil
du have min hjælp til at opnå et varigt vægttab og skabe nogle
vedholdende, sundhedsfremmende vaner der stemmer overens med dine
værdier, evner og mål så gå ind på min hjemmeside gitteboesen.nu/samtale og book den personlige samtale. For kun 475 får
du professionnel sparring i 30 minutter, min guide 7 sunde
måltidsvaner, en gennemgribende tjekliste og præcis viden til
hvordan du bedst kommer i gang med dine
ændringer