Preview Mode Links will not work in preview mode

Vægtvinder v/ Gitte Boesen


Oct 27, 2022

"Hvordan sikrer jeg mig at mit vægttab bliver varigt?"
Det er et spørgsmål der ofte rammer min indbakke, så det skal du selvfølgelig også kende svaret på her i dag.


Ønsker du min hjælp til at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning, så tryk her 


Det korte svar på spørgsmålet ‘hvordan bliver mit vægttab varigt?’ er at du ændrer de bagvedliggende årsager til hvorfor du gerne vil tabe dig i første omgang. 

Altså ændrer det der gjorde at du tog på.
Det er naturligvis lettere sagt end gjort.

Vælg en langtidsholdbar metode fra start.

Det hjælper  ikke noget at tage en turboidæt, en slankekur eller andet der er baseret på præmisser du ikke kan holde på den lange bane. Der vil uundgåeligt ske det, at når du har tabt dig,  så vender du tilbage til de gamle vaner, hvis det du gjorde for at tabe dig, ikke er noget du kan overholde på sigt.

Kost og motion er kun toppen af isbjerget.

Rigtig mange kvinder begår den fejl at de kun adresserer kosten og måske motionen. Selvom det ganske vist er i kosten at vægttabet skal findes, så har du nogle vaner og nogle mønstre omkring kosten, som dikterer hvad og hvor meget du spiser.
Disse ændrer sig ikke blot ved at du beslutter dig for at gå på slankekur. Du kan givetvis undertrykke dem i en periode, men så kommer de op til overfladen igen.

Det er præcis det der sker, når du prøver en kur og det går godt i tre uger og så falder du fra igen.


Hvad hjælper det at have den ‘perfekte’ plan, hvis du alligevel ‘falder i’ tre aftener om ugen 

 

Hvad hjælper det, at det går godt i hverdagene, men så snart det er weekend eller ferie så spiser du enten alt for meget eller alt for usundt og spolerer det vægttab du trods alt har gennemført?

Spørg derfor altid dig selv: Kan jeg se mig selv efterleve det her i dag, om en måned om et år - for altid? 

 

Hvis svaret her er nej, så skal du finde en anden løsning, med det samme - uanset. 

Hvordan skal dit vægttab ellers holde? Hvis du ikke engang kan se dig selv overholde det lige nu, hvor du er motiveret, hvordan i alverden skal du så kunne gøre det på de svære dage? I de være stunder? 

 

Vær doven med dit vægttab.

Lad nu være med at hoppe i den store selvindbildning at du bare lige skal tabe dig de første kilo med *X-strikse kur* - bare lige booste dit vægttab. Sådan fungerer det ikke. Gør dig selv den tjeneste at gøre det rigtigt fra start. Som min gymnasielærer på Mulernes Legatskole i Odense altid sagde:

 “Du skal være doven her på gymnasiet. Dovne elever er dem der vælger at gøre det ordentligt fra starten, for det vil på sigt altid gøre arbejdet lettere”. 

 

Vær doven med dit vægttab og tilstræb at gøre det ordentligt så du ikke skal bruge energi på at ændre noget senere.

Du skal gøre det samme under vægttabet som efter. Når du gør det således, så skal du ikke ændre noget når du rammer din drømmevægt. For så passer det du spiser til din ligevægt.
Din forbrænding og dit kaloriebehov er tildels tilpasset din kropsvægt, så efterhånden som du taber dig vil du have brug for mindre og mindre energi.

Når du gør det rigtigt fra start af, så øver du dig i at gøre det rigtigt og derfor bliver du meget bedre til det - for det du øver bliver du bedre til. Det du øver bliver også din vane.

Det er sådan du nu lever og fordi der er plads til præferencer, særlige lejligheder og nydelseselementer er det nemt at holde. Fordi du ikke lider, skal føle sult eller bruge alverdens viljestyrke, så vil det falde dig helt naturligt - dine vaner tilpasses.



Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab?
Et godt sted at starte er, at identificere hvad der er årsagen til at du er et sted hvor du ønsker at tabe dig. Lav en lille brainstorm, hvor du skriver ned hvad der lige præcis er gældende for dig. Nogle af årsagerne er måske ikke mulige at ændre. Måske får du bestemte typer medicin. Måske har du nogle familiære eller boligmæssige situationer, som du ikke kan ændre. 

Men med stor sandsynlighed vil du også finde nogle årsager du kan ændre - start med dem.

Hvis du vil have min hjælp til at brainstorme, udpege og komme godt igang, så kan du med fordel kigge mere på ‘Den personlige samtale’ her https://www.gitteboesen.nu/samtale