Preview Mode Links will not work in preview mode

Vægtvinder v/ Gitte Boesen


Dec 1, 2022

Vi to kan hurtigt blive enige om, at hvis man aldrig bliver mæt, så er det også rigtig svært at tabe sig. Èn af de største hæmsko i et vægttab er at sulten tager over - fuldstændig over.

Så hvad kan du gøre ved det?
Det vil du få et indblik i dag.

Vil du med i mit gratis vægttabsfællesskab på Facebook, så kan du finde det lige her https://www.facebook.com/groups/overspisning

Hvad er sult?

Sultfølelsen er et instinktivt signal vi har fra naturens side, der har til formål at sikre vores overlevelse i form af at spise. Sult sikrer os at vi bringer næring ind i kroppen, så vi ikke dør. Vi har sultsignaler præcis som alle andre dyr har det.

Udfordringen ligger så i, at vi igennem den vanvittig hurtige udvikling der har været i vores omgivelser det seneste århundrede, samt alle de ting vi individuelt har været igennem med livet, har gjort at vores sultfølelse ikke altid er til at stole på.
Jeg plejer at sige, at vores sultfølelse er blevet skævvredet.

 

Det modsatte af sult er mæthed. Når sultfølelsen er skævvredet, så er mæthed det naturligvis også, for de to ting hænger unægteligt sammen.


Der er forskellige årsager til hvorfor du føler dig umættelig.

#1 Du føler dig ikke mæt fordi du er fejlernæret.
Først og fremmest, så kan fysisk fejlernæring eller underernæring, være årsagen.
Din krop mangler bestemte mikro- eller makronæringsstoffer og du ‘craver’ (har trang til) mad der gør fyldestgørende. Desværre er vi mennesker ikke særlig gode til at mærke hvad det er vi mangler, så vi går efter det vi plejer. Hvis du så har for vane at spise virkelig ‘usundt’,  ja så er det det du tyr til.
Og så gør du bare problemet værre.
Denne slags skævvridning kan også ske, hvis du forbyder dig selv visse fødevarer - for ligesom kroppen kan mangle næringsstoffer, så kan din emotionelle tilfredsstillelse via maden også mangle at blive gjort fyldest.



#2 Du føler dig umættelig fordi du har drænet dig selv.

En anden årsag kan være, at du har drænet dig selv i en periode. Hvis du f.eks. lige har båret barn i maven, hvis du har ammet, hvis du har været stresset eller slet og ret selvopofrende, som mange af mine klienter er. Det er både almindeligt og normalt at have et ekstra spisebehov i den efterfølgende rehabiliteringsfase.Det farlige er hvis du fortsat dræner dig selv f.eks. Ved at gøre ‘alt’ for andre, for så øges risikoen for at få indarbejdet overspisningsmønstre

# 3 Du føler dig umættelig fordi dine hormoner ‘driller’.
Helt almindelig er det også, at have menstruationscravings, graviditetscravings eller øget spisetrang ifbm overgangsalderen. Så er det hormonerne der er i spil. Dette kan være naturligt eller hvis du får hormon- og antihormonbehandling somligeledes påvirker sulten og mætheden.
Læs mere om hormoner her
Hvorfor har kvinder sværere ved at tabe sig end mænd
https://www.gitteboesen.nu/blog/vaegttab_for_maend_og_kvinder

De tre typer af overgangsalder
https://www.gitteboesen.nu/blog/sundhed_og_vaegttab_i_overgangsalderen


# 4 Visse typer medicin gør dig umættelig
Hvis du tager bestemte typer af medicin, kan disse påvirke sulten og altså med tiden skævvride den naturlige følelse af mæthed. Her skal tilføjes at medicin også kan påvirke din emotionelle overspisningstrang

 

# 5 Mange slankekure og kostplaner har ødelagt din mæthedsfølelse
En af de allerhyppigste og mest oversete årsager er dog mange perioder med slankekure, detoxes, kalorietælling, kostplaner,diæter eller kostretninger.

Uanset om det er den ene, anden eller tredje eller alle slags du har engageret dig i, så er der en fællesnævner. Ved samtlige af disse metoder bliver dine naturlige sult og mæthedssignaler overhørt. Ingen kostplaner - uanset hvor skræddersyede de er, lærer dig at mærke sult/mæthed. Ingen ugebladsslankekure afmonterer din overspisning. Alle sammen fortæller dig at du skal ignorere dine naturlige signaler og spise eller ikke spise. Når du har gjort det nok gange, så har du aflært dig selv det - du kan ikke længere kende og mærke signalerne og du kan slet ikke reagere hensigtsmæssigt på dem.
Det er noget af det vi bruger tid på både på mit VÆGTVINDERforløb og i mine individuelle forløb - for hvis du ikke kan mærke mæthed, så bliver det umådeligt svært at tabe sig uden brug af viljestyrke. Og viljestyrke er en virkelig begrænsende faktor at være afhængig af.
Du kan læse mere om din mulighed for at få hjælp af mig her https://www.gitteboesen.nu/

#6 Når du overspiser, vælger du at overhøre mæthedssignalerne.
Når du spiser på bestemte følelser, omstændigheder eller situationer - det der også hedder overspisning, så ignorerer du mæthed - præcis som i sidste punkt

Et af kendetegnene for overspisning er, at du kan spise, og faktisk spiser, indtil duikke kan få mere ned. Du stopper først når man har fået for meget.
Dette sker, når grunden til man mærker sult ikke handler om at man mangler næring, men derimod har et eller flere spisemønstre der dikterer det.
Overspisning er essentiel at få afmonteret hvis du vil opleve madro og et vægttab der holder.

Tjekliste
Hvilke punkter har du i dit liv der forårsager manglende mæthed?


# 1 sult, fejlernæring og afsavn

# 2 drænende og selvopofrende handlinger
# 3 hormoner
# 4 medicin
# 5 historik medmange slankekure, sultekure og kostplaner

# 6 overspisning

Ved du allerede nu at du skal have min hjælp til at slippe ud af de uhensigtsmæssige mønstre og vaner, så start med at booke ‘Den personlige samtale på min hjemmeside https://www.gitteboesen.nu/samtale