Jun 3, 2021
Der findes forskellige tilgange til behandling af overspisning
og mindskning af ustyrlig spisetrang - nogle mere virksomme end
andre.
I denne episode af podcasten VÆGTVINDER deler jeg en af de mindre
kendte, men ikke desto mindre yderst effektive tilgange, som vinder
mere og mere indpas.
Du får hele 'opskriften', men husk: hvis du vælger at forsøge dig
med den, skal det gøres fuldt ud, ellers er det 'bare endnu en
overspisningsepisode'.
Gratis guide: 'Slip sukkertrangen' tryk her https://www.gitteboesen.nu/sukkertrang
Det blev der
sagt:
(Transskription af udsendelsen)
Vi skal tilbage i tiden, helt tilbage til starten af dette
årtusinde, mere præcist sommeren 2003.
Jeg gik på Syddansk Universitet og var ved at tage min
bachelorgrad. Sommerferien var netop skudt i gang og på uni har man
ferie helt frem til september, så jeg havde skaffet et fuldtids
sommerferie job ved siden af min anden tjans i Netto, så jeg kunne
tjene nogle penge til at supplere op med.
Jeg havde landet et job hos, hvad jeg dengang betragtede som
’drømmejobbet for min madglade mave’ meeen mareridtsjobbet for min
talje. Jeg var blevet ansat hos Daloon fabrikken i Nyborg – Daloon
du ved: Daloon ligger godt i maven. Jeps!
forårsrullefabrikken.
Det var med skiftende arbejdstider så det var morgen, aften og
nattetjanser ved rullebåndet og jeg var glad for det. Jeg var endnu
mere glad for den ordning der var: alle forårsruller der blev
frasorteret. Dem der havde små fejl, ikke var pæne eller ikke
passede i størrelsen, som derfor ikke kunne pakkes, måtte vi
medarbejdere tage med hjem. Mange af de andre medarbejdere havde
været ansatte i mange år og havde ligesom spist deres andel, så der
var masser til mig.
Jeg følte jeg havde vundet i lotteriet
1) jeg elskede forårsruller
2) de var gratis – perfekt til en på SU
3) forårsruller er lette at lave og jeg havde en
friturekoger.
Ikke nok med at jeg tjente penge, så kunne jeg også spise
gratis – så det gjorde jeg.
Jeg havde ingen stopklods.
Jeg spiste vitterligt forårsruller morgen, middag og
aften.
Ingen begrænsninger, ingen forbud.
Nu sidder du sikkert og tænker ’ hold da op, du må have taget
meget på den sommer?’ men inden jeg svarer på det, må jeg hellere
lige præsentere mig selv.
Jeg er Gitte Boesen Vægttabsmentor og Vanecoach, jeg hjælper
kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning,
så de kan føle glæde, ro og tilfredshed i krop og sind.
Du lytter med på podcasten VÆGTVINDER der uden forbud, skyld og
skam giver dig værdifulde vægttabsråd.
Nå men tilbage til forårsrullerne.
Ja det er sandt at jeg tog på den sommer – eller skal jeg sige
’også den sommer’, for som tidligere overspiser har yoyovægt og
vægtøgninger været en fast følgesvend. Men der skete noget helt
'magisk' for min overdrevne spisetrang af forårsruller og
dertilhørende kalorieindtag. Den forsvandt nemlig efter en lille
måneds tid cirka.
Så fra at spise forårsruller ’døgnet’ rundt landede mit
indtag på et mere afbalanceret leje og jeg fik helt naturligt lyst
til noget andet – noget der var mindre
’forårsrulle-agtigt’.
Jeg gik altså fra at crave – have overdrevet trang til -
forårsruller, til at synes de var omtrent ligeså spændende som
rugbrødsmadder.
Så hvad skete der. Jo ser du med den viden jeg i dag, 20 år
senere, uddannelse, speciale og utallige klienter besidder, skete
der det at jeg – helt uintentionelt – fik 'afglorificeret'
forårsruller. Forårsruller gik altså fra at have særstatus som
noget jeg måtte have, til noget helt almindeligt. Fra at være på en
piedestal til at være hverdagsmad.
Og det min kære ven! Lige netop det er en stor del af nøglen
til et vægttab. Fordi: det mad som du craver (chokolade,
rundstykker med smør, pasta, pizza, lakridser, cola, *indsæt selv*)
har en særlig plads hos dig som noget særligt, noget der bruges til
eksempelvis hygge, noget der er ekstra og ikke mindst noget der er
forbudt at spise hver dag hele tiden.
Det er ikke sikkert at du tænker over det, men craver du
fødevarer har du det sådan.
Det er imidlertid helt almindeligt, da mange af os fra barns
ben har fået restriktioner omkring bestemte fødevarer og ’pas nu på
med at spise for meget pizza’ formaninger, hvilket har skabt denne
piedestaltænkning omkring bestemte fødevarer.
Selvom det er helt almindeligt, er det dog stadigvæk enormt
uhensigtsmæssigt, for cravings er svære at modstå – og særligt hvis
man ikke har nogle redskaber andet end viljestyrke (hvilket PS ikke
holder en dyt i længden).
Men cravings efter f.eks. chokolade eller piedestaltænkning
omkring forårsruller, hvad gør du ved det?
Der findes en række redskaber og øvelser du kan gøre brug af,
som jeg underviser i på vægttabsforløbet VÆGTVINDER, men i
dag vil jeg præsentere dig for en af de mere utraditionelle
strategier, som for mange kan virke tosset og endda provokerende,
men jeg håber at du lytter med til vejs ende, for det kan give
nogle vanvittigt virksomme indsigter og vælger du at bruge
strategien har den kæmpe succesrate,.
Det du skal, er faktisk at gøre det samme som jeg ubevidst
gjorde i 2003 – give dig selv lov til at spise så meget, så længe
og i ubegrænsede mængder at du naturligt sætter en
stopper.
Og nu ved jeg at du tænker ’ det gælder ikke for mig, jeg
stopper aldrig med at elske chokolade’.
Og nej, det stopper du formentlig ikke af – og det skal du heller ikke, for chokolade smager jo godt, men ville det ikke være dejligt hvis du ikke cravede det eller bare måtte have det NU?
Men at det derimod var noget du kunne indtage i begrænsede
mængder og ikke følte i perioder eller tidspunkter nærmest
dikterede din færd?
Det er det en absolut frigørelse kan gøre og det er ikke bare
noget jeg siger. Det er et mere og mere almindeligt redskab i
behandlingen af stærke cravings.
Og modsat hvad mange tror og frygter så vender trangen ikke
tilbage.
Ikke hvis det bliver gjort ’rigtigt’
Men det kræver at du giver dig selv fuldstændig og absolut
tilladelse til at spise din craving uden at stoppe, uden at tænke
på vægten og uden begrænsninger, men at du giver det fuldstændig
frit spil og så vil mit bud være – afhængig af styrken af cravingen
– så vil du opleve at den slipper om et par uger.
Du vil formentlig tage på i den periode, men hvis det betyder
at du fremadrettet kan tabe dig fordi du ikke længere overmandes af
cravings så er det vel det værd.
Men jeg gentager lige: du skal give dig selv absolut frihed til
at spise uden stop, for ellers er det bare en overspisningsepisode,
som du måske allerede har haft så mange af og så hjælper det altså
ikke.
I øvrigt så skete der noget skægt i dag. Jeg lagde en story op
på min instagram profil hvor jeg
spurgte ,om jeg bare var den eneste i verden der ikke kunne
fordrage nutella?
og ved du hvad en af mine følgere, Tenna Seierup, svarede?
At hendes datter havde elsket nutella, men så var hun på ophold hos
en tysk familie der spiste nutella til nærmest alle måltider og i
ubegrænsede mængder. I dag kan hun ikke lide det.
Det skrev Tenna inden jeg delte denne viden – er det ikke lidt
sjovt? Eller også er jeg bare miljøskadet haha.
Nå men når du er klar til at slippe en trang til en bestemt
fødevare, så kan dette altså være en løsningen for dig.
Vil du hellere starte med en lidt mindre drastisk beslutning i
forholdt til at få styr på sukkertrangen, så vil jeg anbefale dig
at hente min gratis guide ’Slip sukkertrangen’ som du finder på
gitteboesen.nu/sukkertrang
Det er en 7 dages guide der giver dig forståelsen for hvorfor ustyrlig sukkertrang opstår og en stribe gode råd til hvordan du kan mindske trangen og til sidst komme den til livs.
Men tilbage til forårsrullerne hvor vi startede – i dag, næsten
20 år senere, kan jeg godt lide en forårsrulle i ny og næ, men slet
ikke som før Daloon.
Og da min store spisetrang til forårsruller havde lagt sig, så
tabte jeg mig lidt igen, fordi jeg helt automatisk fandt et mere
kropstro leje.
Jeg håber at du fandt dagens emne tankevækkende og lad mig
endelig vide om du har haft en lignende situation, hvor du er
blevet ’kureret’ eller om du måske har mod på at give tilgangen et
skud.
Uanset er jeg altid at fange på de sociale medier eller på
info@gitteboesen.nu