Jul 15, 2021
Følelsesmæssig overspisning er et komplekst emne og stort set
umuligt at slippe uden den rettet hjælp.
Det er ikke noget der sker uden grund, selvom det kan føles sådan
til tider.
I denne episode har jeg udvalgt syv af de typiske årsager til at
følelsesmæssig overspisning opstår, så du kan få indsigt og begynde
at tage de første skridt mod frihed og vægttab.
Ønsker du at skrive dig uforpligtende op til næste
VÆGTVINDER-forløb, hvor du blandt andet får den rette hjælp til at
slippe din overspisning. Så kan du gøre det lige her:
Venteliste VÆGTVINDER efterår
2021
Det blev der sagt:
Spiser du i perioder mere end du egentlig har et reelt fysisk
behov for?
Oplever du at du i bestemte situationer ikke kan tænke på andet
end mad – selvom du for nyligt har spist og ’burde’ være
mæt?
Føler du slikskuffen kalder når du lander i sofaen om aftenen
eller at du bare må have chokolade når du er alene hjemme.
Så er du landet i den helt rigtige episode af podcasten
VÆGTVINDER – hvis du vel at mærke ønsker at ændre det.
Jeg er Gitte Boesen, vægttabsmentor og vanecoach. Jeg hjælper
kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig
overspisning.
At overspise defineres som og betyder at, du indtager en overdreven mængde mad der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder’’. Derudover inkluderer det at der skal være ’en følelse af kontroltab over spisningen under episoden’ (f.eks. en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget du spiser).
Med andre ord:
Så du spiser altså meget mad og indtager mange kalorier på
relativt kort tid.
Der kan være forskellige årsager til denne handling – de to primære
er:
A) At du har underspist i en periode – altså det modsatte af
overspisning, så når du spiser igen så overtager et instinktivt
behov for at fylde depoterne op, at du spiser meget mere end der er
behov for og at mæthedssignalerne overhøres eller ignoreres.
Populært sagt siger man, at underspisning medfører
overspisning.
Dette mønster dykker jeg mere ned i på næste torsdag hvor hele
episoden er dedikeret netop dette fænomen.
For den anden del - B– den vi skal tale om her i dag, den handler
om at du overspiser som følge af dine følelser. At bestemte
følelser får dig til at spise.
De fleste tror, helt fejlagtigt, at følelsesmæssig overspisning handler om manglende viljestyrke eller intelligens – dette kunne ikke være længere væk fra sandheden.
Dét at overspise på følelser (kedsomhed, tristhed, ensomhed, stress etc) er en tilfældigt tillært håndteringsstrategi, der absolut intet har med personens øvrige karaktertræk eller egenskaber at gøre.
Faktisk er de kvinder der går hos mig for overspisning, yderst velfungerende på alle andre områder af livet.
De er intelligente og har stor selvindsigt samt forståelse.
De fleste er desuden veluddannede og har gode stillinger eller er arbejdsgivere.
På et tidspunkt har du og jeg, der enten har kæmpet med
eller kæmper med overspisning erfaret at dét at spise når man
oplever og mærker forskellige ubehageligheder, kan lindre
følelsen.
Hvis man tænker over det, er det faktisk en ret smart
strategi, når det gøres med måde. Og langt de fleste mennesker gør
det også af og til – tænk på babyer, der lige tager en tår når de
er kede af det?
Problemet opstår, når overspisningen begynder at ske
automatisk. At der skal mindre og mindre til, at du får en
spisereaktion og med tiden bliver den eneste måde at håndtere
bestemte følelser på. Så opstår balladen og ofte også
vægtøgningen.
Inden vi går videre, vil jeg lige påpege at følelsesmæssig overspisning er noget jeg selv kæmpede med i mange år. Jeg følte at jeg havde prøvet alt og at det var mig der var galt på den. Jeg følte mig alene og skamfyldt med det.
I 2012 slap jeg fri af min overspisning, hvorefter jeg endelig lykkes med et større vægttab på 25 kilo. Havde jeg ikke sluppet min overspisning tør jeg ikke tænke på hvor mit liv, min vægt, sundhed og trivsel ville være i dag.
Så lad os hoppe ud i det.
Du kan prøve at notere eller memorere undervejs hvor mange af
de i alt 7 områder du kan genkende fra dit liv og din
spisning.
Nummer 1)
Som den første har jeg valgt at placere den allerhyppigste årsag, nemlig flugten fra ubehagelige følelser som f.eks. kedsomhed, tristhed, stress, ensomhed, overvældethed osv.
Når du (og jeg) spiser så fjerner vi momentært fokus fra følelserne, hvilket betyder at de mindskes (eller mere korrekt, de overdøves).
Men faktisk så udløser det at spise også et lille skud
dopamin (man kan oversætte det til hjernens naturlige glædesstof).
Hvilket gør at de negative følelser ikke fylder så meget – særligt
hvis den spiste fødevare er enten meget sukkerig eller fedtrig
eller endnu bedre: både fed og sukkerrig.
Hvis man så hører til typen som ikke stopper før end posen er tom eller maven revner – hvilket jo ikke sker (altså at maven revner), så det er når posen er tom eller man forstyrres (jep, jeg ved hvordan det er).
Så sker der det at man spiser så meget, at man bedøves ligesom af alt den her mad, kroppen er i overgear ift at få fordøjet noget af maden og mange ender med at sove efter – en virkelig virksom handling der overdøver de ubehagelige følelser.
Problemet er bare, at de kommer igen – altså følelserne – og skal håndteres forfra. Det er ikke alene opslidende, men har for de fleste også en konsekvens på vægten.
Nummer 2)
Har jeg valgt at kalde momentær distraktion fra
’virkeligheden kaos’.
Har du kaos i dit liv? Måske på arbejdspladsen som følge af corona-restriktionerne, måske i parforholdet, i økonomien eller som jeg kaos derhjemme, fordi du har en 2 og 4 årig der lægger dagsordenen? Det kan også være at alting roder, flyder, at du mangler klarhed og du derfor oplever det kaotisk – bemærk jeg skrev oplever kaos.
Når du spiser - i det øjeblik du åbner køleskabet, begynder at lave dig en mad og efterfølgende spiser det, så sænker der sig en ro over dig. Nu har du nemlig noget konkret at give dig til og den følelse kan din hjerne godt lide – særligt hvis den ellers oplever kaos. Den konkrethed står i klar kontrast og den vil hjernen gerne holde fast i – så du smører dig en mad mere og en til og en til. Fordi så længe du er i gang med at tilberede mad eller spise mad, så opleves der mindre kaos, mere ro.
Nummer 3)
Forebygger intimitet med andre – opbygger et emotionelt og/eller fysisk ’skjold’.
På nummer 3 sker der det at når du spiser og lammer dine følelser, så beskytter det dig fra intimitet med andre på et følelsesmæssigt plan. Du ’slipper nemlig for at være tætte på andre følelsesmæssigt. Men det der også sker for nogle, er at der kommer et fysisk skjold pga vægtøgningen – at man simpelthen fysisk skærmes fra at være intime med andre mennesker.
Det er altså en beskyttelsesadfærd der her er på spil – en adfærd der ofte strider imod ønsket om f.eks. at tabe sig eller at få en partner, men som samtidig er så kraftig, fordi dit indre jeg forsøger at beskytte dig mod f.eks. fortidens traumer.
Nummer 4)
Projicerer et mere smertefuldt problem over i
spisningen (f.eks. omsorgssvigt i barndommen, et turbulent
forhold, lavt selvværd).
Nogle gange har vi så store psykiske sår og traumatiske
oplevelser med i bagagen, at de mange følelser projiceres over i
mad, spisning, krop og vægt.
Her i nummer 4. ligger der utallige historier bag og derfor er den lidt mindre lige ud af landevejen, når du vil den til livs, men vælger du at få solid fagprofessionel hjælp fra en person som f,eks, mig, så er det bestemt muligt og sikke en befrielse det er at slippe.
Nummer 5)
På femtepladsen selvsabotage, som bunder i en underliggende selvopfattelse af, at ’jeg har ikke fortjent andet/bedre’. Jeg er ikke mere værd. Så når du er ved at nå mit mål eller når du beslutter gig for at ændre noget f.eks, din vægt, så dukker der et lille modbydeligt selvsabotage monster op og sørger for at du spænder ben for dig selv – helt ubevidst og uintentionelt.
Meget vigtigt lige at understrege, at ingen af de nævnte punkter er noget man gør med vilje, fordi man ønsker det.
Denne selvsabotage handler altså om lavt selvværd og om at du ubevidst holder dig selv nede.
Nummer 6)
Vi har alle sammen behov for tryghed. Det er vi gearet til, bygget til at opsøge fra naturens side – lige fra det øjeblik vi fødes er tryghed på radaren. For når du er tryg, signalerer du til din urhjerne at du er et sted både fysisk og følelsesmæssigt, hvor der er god sandsynlighed for overlevelse.
Det er hjernens primære drivkraft – at sikre dig overlevelse. Overlevelse slår alt for man kan sige, at hvis du ikke overlever, så er alt andet jo underordnet og ligegyldigt. Så tryghed er et signal om overlevelse.
Men tryghed betyder også ,at du befinder dig i noget velkendt – alt ukendt er utrygt. Og her opstår problemet, for hvis du har været overspiser i mange år, så er det faktisk din tryghedszone. Det er det du kender. Det er muligt at du ikke er glad i det, men du er tryg og det er vigtigere end at være glad. For tryghed er overlevelse.
Din hjerne tænker altså – uden du er klar over det: ’det er bedre at forblive i det trygge overspisningsmønster jeg kender end det ukendte’. Og det er superærgerligt fordi det underminerer egne muligheder for at opnå bestemte ønskede mål der forudsætter forandring.
Heldigvis kan det ordnes vha et forløb som VÆGTVINDER-vægttabsforløbet, som du i øvrigt, hvis du allerede nu ved at du skal med på, bør skynde dig ind og skrive dig på ventelisten – det er ganske uforpligtende, men pladserne ryger hurtigt så det ville være så ærgerligt at glippe muligheden for at slippe din overspisning og tabe dig inden 2022 – på en måde der holder. Ingen yoyovægt her! Du kan skrive dig op på https://www.gitteboesen.nu/ventVV eller ved at følge linket i dagens episodenoter
Den syvende og sidste årsag til følelsesmæssig overspisning er Beskyttelse imod ’endnu en vægttabsfiasko’.
Rigtig mange af de kvinder jeg arbejder med, har lidt ufattelig mange vægttabsnederlag de har prøvet alt – alt fra kostplan, til kalorietælling, til ugebladsslankekure, slankebøger, bootcamps mv og trods kæmpe indsats økonomisk, tid og energi har vægttabet ikke lykkes eller holdt – af den simple årsag at der ikke blev taget hånd om elementer som blandt andet følelsesmæssig overspisning. Når man har lidt så mange nederlag, kæmpet så hårdt og oplevet skyld, skam og bebrejdelse så gør det noget ved én. Du bliver påvirket. Du kan ikke andet, det er menneskeligt. Du mister selvværd, selvtillid og det der hedder ’mestringstillid’ – troen på at du kan.
Og det er synd! Særligt fordi det ikke behøves at være
sådan, men din underbevidsthed går ind og beskytter dig imod endnu
et potentielt vægttabsnederlag.
Så i stedet for at forsøge – helhjertet gør du det halvhjertet
med periodevis overspisningsepisoder, for at gøre det helhjertet og
opleve endnu en fiasko, det gør for ondt.
Det er bedre at forblive i status quo, end at udsætte sig selv for den risiko det er at (måske) opleve endnu et nederlag – et fejlet vægttabsforsøg.
Så som du kan se kan følelsesmæssig overspisning have mange
funktioner, men generelt er overspisning er en hæmsko – og kan
betyde nedsat livskvalitet og selvværd.
Man føler sig som den største fiasko – for hvem kan ikke styre hvad de spiser?
Men det værste er, at overspisning er enormt tabubelagt og skamfuldt. Man føler sig alene om problemet – for ingen taler om det! Og de der taler om det gør det på en måde hvor man da bare burde tage sig sammen og lade være.
Men sådan skal det ikke være – ikke længere!
Vi skal tale om det.
Vi skal fjerne myterne.
Vi skal have hjælpen ud til de der har behov for den og
tænker du at det er dig, så gå ind på min hjemmeside
gitteboesen.nu og læs mere om
VÆGTVINDER-forløbet eller 1:1 coaching – for du behøver ikke slås
med overspisning længere.
Pas på dig selv, god dag